Ordspråkene 7:4

Original Norsk Bibel 1866

Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 17:14 : 14 Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
  • Ordsp 2:2-4 : 2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand, 3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand, 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
  • Ordsp 4:6-8 : 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig. 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand. 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
  • Høys 8:1 : 1 Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.
  • Matt 12:49-49 : 49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: See, min Moder og mine Brødre! 50. Thi hvo, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.
  • Luk 11:27-28 : 27 Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Qvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede. 28 Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 78%

    4Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.

    5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

    6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

    7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

    8Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

    10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

    11Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,

  • 3Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.

  • 73%

    1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

    2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 72%

    2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

    3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

    4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 71%

    9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

    10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

  • 12Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.

  • 1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

  • 71%

    10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

    11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 71%

    11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

    12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!

  • 14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

  • 1Gid du var min Broder, som diede min Moders Bryst! (gid) jeg maatte finde dig paa Gaden! (da) skulde jeg kysse dig, og de skulde ikke foragte mig.

  • 1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

  • 4Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.

  • 70%

    8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

    9Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.

  • 1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 70%

    24Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

    25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 10Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.

  • 20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 13Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.

  • 16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 8Vi have en liden Søster, og hun haver ikke Bryster; hvad skulle vi gjøre ved vor Søster paa den Dag, man skal tale for hende?

  • 11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • 24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

  • 8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 1Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.

  • 8Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

  • 21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.