Forkynneren 7:11

Original Norsk Bibel 1866

Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 11:7 : 7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.
  • 1 Tim 6:17-19 : 17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde, 18 at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele, 19 saa de samle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv.
  • Luk 16:8-9 : 8 Og Herren prisede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn i deres Slægt. 9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.
  • 1 Kong 3:6-9 : 6 Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag. 7 Og nu, Herre min Gud! du, du haver gjort din Tjener til Konge i min Faders Davids Sted, men jeg er en liden Dreng, jeg veed ikke at gaae ud eller gaae ind. 8 Og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du haver udvalgt, (som er) saa stort et Folk, der ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld. 9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk?
  • Ordsp 8:10-11 : 10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld). 11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
  • Fork 2:13 : 13 Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.
  • Fork 9:15-18 : 15 og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu. 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte. 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer. 18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12 Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.

  • 7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

  • 7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 10 Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.

  • 19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • 77%

    10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

    11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

    12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 76%

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

    14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

  • 13 Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:

  • 16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 75%

    13 Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.

    14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • 14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

  • 12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

  • 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.

  • 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.

  • 3 Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 72%

    4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.

  • 72%

    2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

    3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 8 Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.

  • 21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.

  • 30 Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.

  • 11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.

  • 11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.

  • 3 Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • 16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.

  • 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.