Forkynneren 7:12
Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
10Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
7han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,
18Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.
14Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
15Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
11Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
12saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
13Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
4til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
21Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
20Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
16Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.
16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.