Ordspråkene 1:4

Original Norsk Bibel 1866

til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 8:5 : 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
  • Ordsp 8:12 : 12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
  • Ordsp 8:17 : 17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
  • Ordsp 8:32 : 32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
  • Ordsp 9:4-6 : 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand: 5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet. 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
  • Fork 11:9-12:1 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen. 10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed. 1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
  • Jes 35:8 : 8 Og der skal være en banet Vei, ja en Vei, som skal kaldes Helligdommens Vei, ingen Ureen skal gaae derpaa, men den skal være for dem; den, som vandrer paa (denne) Vei, endog Daarer, skal ikke fare vild.
  • 2 Tim 2:22 : 22 Men fly Ungdoms Begjæringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
  • Tit 2:6 : 6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
  • Sal 19:7 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede.
  • Sal 34:11 : 11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
  • Sal 119:9 : 9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
  • Sal 119:130 : 130 Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.
  • Ordsp 1:22-23 : 22 Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand? 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
  • Ordsp 2:10-11 : 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl, 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
  • Ordsp 3:21 : 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
  • Ordsp 7:7-9 : 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand, 8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus, 9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt. 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet. 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus. 12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner. 13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: 14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter; 15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig. 16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten; 17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel. 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed; 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv. 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

    7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 84%

    2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

    3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 77%

    9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

    10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

    11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 75%

    5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

    6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

  • 75%

    21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

    22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

    23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 75%

    9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.

    10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 74%

    1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

    2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

  • 7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 73%

    1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

    2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

  • 72%

    4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.

    5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

  • 22Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?

  • 1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • 33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 130Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.

  • 26Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.

  • 14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 11Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.

  • 2Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

  • 12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

  • 21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 17Og disse Drenge, disse fire, dem gav Gud Kundskab og Forstand i al Skrift og Viisdom; men han lod Daniel forstaae sig paa alle Syner og Drømme.

  • 3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.