Ordspråkene 1:4
til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
9Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
22Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
12Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
130Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.
26Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
2Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
17Og disse Drenge, disse fire, dem gav Gud Kundskab og Forstand i al Skrift og Viisdom; men han lod Daniel forstaae sig paa alle Syner og Drømme.
3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.