Ordspråkene 9:16

Original Norsk Bibel 1866

Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 9:4 : 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    3Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

    4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

    5Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.

    6Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • 83%

    13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

    15at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)

  • 5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 78%

    20Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.

    21Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

    22Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?

    23Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.

  • 17De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt.

  • 32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • 75%

    7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

    8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

  • 15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

  • 25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 74%

    1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

    2Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 73%

    4til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —

    5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

  • 9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 73%

    21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

    22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

  • 12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

  • 8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • 16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 72%

    17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 6Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

  • 12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.

  • 71%

    18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

    19alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;

  • 3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.

  • 25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.

  • 2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

  • 13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.