Ordspråkene 7:12

Original Norsk Bibel 1866

Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 23:28 : 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
  • Ordsp 9:14 : 14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
  • Jer 2:20 : 20 Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
  • Jer 2:33 : 33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.
  • Jer 2:36 : 36 Hvorfor løber du (saa) meget bort for at omskifte din Vei? (men) du skal ogsaa beskjæmmes af Ægypten, ligesom du beskjæmmedes af Assyrien.
  • Jer 3:2 : 2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
  • Esek 16:24-25 : 24 da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade. 25 Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier.
  • Esek 16:31 : 31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
  • Åp 18:3 : 3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
  • Åp 18:23 : 23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    6Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.

    7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

    8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

    9i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

    10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

  • 13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

  • 81%

    13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

    15at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)

    16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 79%

    20Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.

    21Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

  • 79%

    21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

    22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

  • 79%

    2Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.

    3Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

    4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 78%

    2Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

    3Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):

  • 76%

    25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

    26thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.

    27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.

  • 76%

    27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.

    28Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,

  • 8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

  • 26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • 74%

    24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 74%

    3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

    4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.

    5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.

    6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • 20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

  • 18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

  • 11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.

  • 17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

  • 20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 14De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).

  • 16(Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.

  • 7Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.

  • 29Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?

  • 6Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.

  • 9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 10Og nu vil jeg blotte hendes Daarlighed for hendes Boleres Øine, og ingen Mand skal redde hende fra min Haand.

  • 2(Jeg sagde:) Jeg vil nu staae op og gaae omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil lede efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, og fandt ham ikke.