Salmenes bok 55:11
De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Jeg vilde haste, at jeg kunde undkomme fra Uveir (og) fra Storm.
10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
10 Blive der ikke endnu Ugudeligheds Liggendefæ i enhver ugudelig Mands Huus, og en formindsket Epha, som er forhadt (af Gud)?
11 Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
1 Vee en blodskyldig Stad, som er aldeles fuld af Løgn (og) af Vold! Rov vil ikke lade af.
7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
21 Hvorledes er en trofast Stad bleven til en Hore? den var fuld af Ret, Retfærdighed blev om Natten derudi, men nu Mordere.
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaaer de Retfærdige vel, og naar de Ugudelige omkomme, (da bliver der) Frydesang.
11 Ved de Oprigtiges Velsignelse ophøies en Stad, men ved de Ugudeliges Mund nedbrydes den.
13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.
14 Og Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staaer langt borte; thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten kan ikke gaae (der) ind.
15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.
5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
26 Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.
16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
1 Vee den Gjenstridige og Besmittede, den Stad, som berøver (Andre)!
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed.
12 Vee den, som bygger en Stad med Blod og bereder en Stad med Uret!
3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
4 Dens Propheter ere letfærdige, troløse Mænd, dens Præster vanhellige Helligdommen, forvende Loven fortrædeligen.
5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
15 Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
2 Og den sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Mænd ere de, som tænke Uret, og de, som raade ondt Raad i denne Stad,
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
11 Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
6 I have gjort eders Ihjelslagne mange i denne Stad, og fyldt dens Gader med Ihjelslagne.
8 Du, Herre! du skal bevare dem, du skal vogte dem fra denne Slægt evindeligen.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
10 Gjører eder rede og gaaer, thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile; fordi det er ureent, skal det fordærves, ja med en gruelig Fordærvelse.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
8 Gilead er en Stad for dem, som gjøre Uret, den er nedtraadt for Blodskyld.