Esekiel 7:11

Original Norsk Bibel 1866

Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sef 1:18 : 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
  • Jes 59:6-8 : 6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder. 7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie. 8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
  • Esek 7:23 : 23 Gjør en Lænke; thi Landet er fuldt af Bloddomme, og Staden fuld af Vold.
  • Esek 24:16-24 : 16 Du Menneskesøn! see, jeg vil tage fra dig dine Øines Lyst ved en Plage; men du skal ikke hyle og ei græde, og din Graad skal ei komme (frem). 17 Hold stille fra at jamre, hold ikke Sorg for de Døde, bind din Hue paa dig, og du skal drage dine Skoe paa dine Fødder, og ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød. 18 Og jeg talede (dette) til Folket om Morgenen, og min Hustru døde om Aftenen; og jeg gjorde om Morgenen, som mig var befalet. 19 Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os tilkjende, hvad disse Ting (betyde) os, efterdi du gjør (saa)? 20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende: 21 Siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Styrkes Herlighed, eders Øines Lyst og eders Sjæles Skaansel; og eders Sønner og eders Døttre, som I lade (efter eder), skulle falde for Sværdet. 22 Og I skulle gjøre, saasom jeg gjorde; I skulle ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød. 23 Men eders Huer skulle være paa eders Hoveder, og eders Skoe paa eders Fødder, I skulle ikke hyle og ei græde, men I skulle forsvinde i eders Misgjerninger og sukke, den Ene med den Anden. 24 Og Ezechiel skal være eder til et underligt Tegn, I skulle gjøre efter alt det, som han haver gjort; naar det kommer, da skulle I fornemme, at jeg er den Herre Herre.
  • Amos 3:10 : 10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.
  • Amos 6:3 : 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;
  • Mika 2:2 : 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
  • Mika 3:3 : 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
  • Mika 6:12 : 12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
  • Sal 78:64 : 64 Dets Præster faldt ved Sværd, og dets Enker græd ikke.
  • Jes 5:7 : 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
  • Jes 9:4 : 4 Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
  • Jes 14:29 : 29 Glæd dig ikke, du ganske Philisters Land! at hans Riis, som slog dig, er sønderbrudt; thi af en Slanges Rod skal udgaae en Basilisk, og dens Frugt (skal blive) en flyvende (brændende) Slange.
  • Jer 6:7 : 7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
  • Jer 16:5-6 : 5 Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder. 6 Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.
  • Jer 22:18 : 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!
  • Jer 25:33 : 33 Og Herrens Ihjelslagne skulle være paa den samme Dag fra (den ene) Jordens Ende og indtil (den anden) Jordens Ende; de skulle ei begrædes og ei sankes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet.
  • Esek 5:4 : 4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
  • Esek 5:11 : 11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.
  • Esek 6:11 : 11 Saa sagde den Herre Herre: Slaa med din Haand, og stamp med din Fod, og siig: Ak! for alle Israels Huses Ondskabers Vederstyggeligheder; thi de skulle falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen.
  • Esek 7:2 : 2 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner.
  • Esek 7:16 : 16 Og de Undkomne af dem skulle undkomme, og være paa Bjergene som Duer i Dalene, som alle kurre: hver for sin Misgjernings Skyld.
  • Jak 2:13 : 13 Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 See Dagen, see, den kommer; Morgenen udgaaer, Kjeppen blomstrer, Hovmodigheden grønnes.

  • 77%

    25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).

    26 En Ulykke skal komme over den anden, og et Rygte skal være over det andet; og de skulle søge efter et Syn af en Prophet, men Lov skal være borte fra Præsten, og Raad fra de Gamle.

    27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær; den, som kjøber, skal ikke glæde sig, og den, som sælger, skal ikke sørge; thi Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.

  • 14 Lader dem ikkun blæse i Trompeten og berede det alt, der skal dog Ingen drage ud til Krigen; thi min Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.

  • 7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.

  • 14 Og der er en Ild udgangen af en Kjep, (af de stærke) Qviste derpaa, som fortærede dets Frugt, at der er ikke en stærk Kjep (mere) paa det til et Spiir til at herske; det er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.

  • 72%

    17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

    18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.

  • 72%

    10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.

    11 De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.

  • 3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

  • 13 Og Landet skal blive aldeles øde for sine Indbyggeres Skyld, for deres Idrætters Frugts Skyld.

  • 72%

    11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.

    12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • 14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

  • 2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.

  • 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

  • 13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.

  • 30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.

  • 6 Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.

  • 71%

    20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

    21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.

  • 16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.

  • 12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!

  • 7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene.

  • 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 7 See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.

  • 6 Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.

  • 7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.

  • 7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 10 Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn.

  • 8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.

  • 16 Og de Undkomne af dem skulle undkomme, og være paa Bjergene som Duer i Dalene, som alle kurre: hver for sin Misgjernings Skyld.

  • 8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.

  • 9 Det kommer altsammen til at gjøre Vold, deres Ansigters Attraa (er vendt) mod Østen, og det sanker i Fængsel som Sand.

  • 7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.

  • 19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.

  • 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;

  • 16 Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.

  • 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.

  • 8 Skulde Landet ikke bæve for dette, og hver, som boer derudi, sørge? ja, det skal altsammen opfare som en Strøm og bortdrives og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.

  • 19 Der er ingen Lindring for din Forstyrrelse, din Plage er (heel) svag; Alle, som hørte Tidende om dig, klappede med Hænderne over dig; thi over hvem er ikke din Ondskab stedse overgaaen?

  • 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.