Esekiel 7:14
Lader dem ikkun blæse i Trompeten og berede det alt, der skal dog Ingen drage ud til Krigen; thi min Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.
Lader dem ikkun blæse i Trompeten og berede det alt, der skal dog Ingen drage ud til Krigen; thi min Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Sværdet er der udenfor, og Pestilentsen og Hungeren er indentil; den, som er paa Marken, skal døe ved Sværdet, og den, som er i Staden, den skal Hunger og Pestilentse fortære.
3 Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed.
4 (Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
11 Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær; den, som kjøber, skal ikke glæde sig, og den, som sælger, skal ikke sørge; thi Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.
13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.
1 Blæser i Trompeten i Zion, og raaber høit paa min Helligheds Bjerg, alle Landets Indbyggere skulle bæve; thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.
21 Hvor længe skal jeg see Banner, skal jeg høre Trompetens Lyd?
9 Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved,
25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
5 Kundgjører det i Juda og lader det høres i Jerusalem, og siger: Blæser i Trompeten udi Landet; raaber, fuldender det og siger: Samler eder og lader os komme til de faste Stæder.
8 Thi og dersom en Basun giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig?
7 Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse (langsomt) og ikke støde haardt.
2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.
14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
5 De ere indkomne til at stride imod Chaldæerne, men det er kun til at fylde dem med Menneskens (døde) Kroppe, hvilke jeg lader slaae i min Vrede og i min Grumhed, og fordi jeg haver skjult mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld.
16 Trompets og Basunklangs Dag, imod de faste Stæder og imod de høie Hjørner.
6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.
13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
17 Jeg haver og opsat Vægtere over eder, (sigende:) Giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
18 Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons!
6 Blæser man i Trompeten i en Stad, og Folket skulde ei forfærdes? mon der kan være en Ulykke i en Stad, og Herren haver ikke gjort den?
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene.
1 Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
3 Alle I Indbyggere i Jorderige, og I, som boe paa Jorden, I skulle see dee, naar man opløfter Banner paa Bjergene, (og) I skulle høre, naar man blæser i Trompeten.
25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth.
14 Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.
3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket,
4 og den, som da noksom hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort, — hans Blod skulde være paa hans Hoved.
14 Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.
27 Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Hedningerne, helliger Hedninger imod den, opraaber over den Ararats Riger, Minni og Askenas, beskikker en Høvedsmand imod den, fører Heste op som snurrende Oldenborrer.
17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!
6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.
7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.
14 Herrens den store Dag er nær, den er nær og haster saare; (der er) Herrens Dags Lyd, der raaber den Vældige bitterligen.
14 Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.
12 eder vil jeg tælle til Sværdet, og I skulle alle bøie eder til at slagtes, fordi at jeg kaldte, og I svarede ikke, jeg talede, og I hørte ikke, men I gjorde det, som var ondt for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
1 Sæt en Trompet for din Gane, (og siig: Der kommer En) som en Ørn over Herrens Huus, fordi de overtraadte min Pagt og gjorde Overtrædelse imod min Lov.
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
18 Om jeg gaaer ud paa Marken, see, (da ere der) Ihjelslagne med Sværd, og om jeg kommer i Staden, see, (da ere der) Sygdomme af Hunger; thi baade Prophet og Præst løb omkring i Landet, og kjendte det ikke.
8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
19 Mine Indvolde! mine Indvolde! jeg maa lide Smerte; o mit Hjertes Vægge! mit Hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie; thi du hørte Trompetens Lyd, min Sjæl, (ja) Krigsskrig.
11 Og jeg er fuld af Herrens Vrede, jeg er træt af at holde mig fra at udøse (den baade) over de spæde Børn paa Gaden og over de unge Karles hemmelige Raad tillige; thi baade Mand og Qvinde, den Gamle og den, som har fyldt (sine) Dage, skulle fanges.
20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
12 Den, som er langt borte, skal døe ved Pestilentsen, og den, som er nær, skal falde ved Sværdet, men den Overblevne og Bevarede skal døe af Hungeren; og jeg vil fuldende min Grumhed imod dem.