Dommerne 7:18
Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons!
Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Saa kom Gideon og de hundrede Mænd, som vare med ham, til det Yderste af Leiren i den midterste Vagts Begyndelse, — de havde nyligen opsat Vagterne — og de blæste i Trompeterne og søndersloge Krukkerne, som vare i deres Haand.
20 Saa blæste de tre Hobe i Trompeterne og sønderbrøde Krukkerne, men de holdt Blussene fast i deres venstre Haand og Trompeterne i deres høire Haand til at blæse udi, og de raabte: Herrens Sværd og Gideons!
21 Og de stode, hver paa sit Sted omkring Leiren; da løb den ganske Leir, og de skrege og flyede.
22 Og de blæste i de tre hundrede Trompeter, og Herren satte den Enes Sværd imod den Anden og imod den ganske Leir; og Leiren flyede til Beth-Sitta til Zerera, indtil Abel-Meholæ Bred ved Tabbath.
23 Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.
24 Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen.
14 Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
15 Og det skede, der Gideon hørte Drømmens Fortælling og dens Udlæggelse, da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Leir og sagde: Staaer op, thi Herren har givet Midianiternes Leir i eders Haand.
16 Og han deelte de tre hundrede Mænd i tre Hobe; og han gav dem alle Trompeter i deres Haand, og tomme Krukker og Blus midt udi Krukkerne.
17 Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre.
33 Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.
34 Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.
35 Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
7 Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted.
8 Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.
9 Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
3 Og de skulle blæse (langsomt) i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør.
4 Og dersom de blæse (langsomt) i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, (som ere) Hovederne for Israels Tusinder.
5 Men (naar) I støde haardt (i Basunerne), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Østen.
6 Og naar I støde haardt anden Gang (i dem), da skulle de Leire reise, som have leiret sig mod Sønden; (thi) I skulle støde haardt (i dem), naar de skulle reise.
7 Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse (langsomt) og ikke støde haardt.
1 Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.
2 Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.
3 Saa udraab nu, Kjære, for Folkets Øren og siig: Hvo er frygtagtig og forskrækket? han vende tilbage og skynde sig aarle fra Gileads Bjerg; da vendte tilbage af Folket to og tyve Tusinde, og ti Tusinde bleve tilovers.
4 Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae.
9 Og naar I drage i Krig i eders Land imod Fjenden, som ængster eder, da skulle I støde haardt i Basunerne, at I maae ihukommes for Herrens eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.
27 Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem.
14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?
3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket,
14 Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.
12 Derfor, see, Gud er med os foran, og hans Præster og Klangens Basuner til at blæse imod eder; (I) Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud, thi det skal ikke lykkes eder.
8 Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem.
9 Og hver, som var bevæbnet, gik foran, Præsterne, som blæste i Trompeterne; og den sluttende (Trop) gik efter Arken, (den) gik og blæste i Trompeterne.
14 Lader dem ikkun blæse i Trompeten og berede det alt, der skal dog Ingen drage ud til Krigen; thi min Grumhed (skal komme) over al dens Mængde.
13 Og de syv Præster, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark, gik stedse og blæste i Trompeterne; og (hver) Bevæbnet gik for deres Ansigt, og den sluttende (Trop) gik efter Herrens Ark, (den) gik og blæste i Trompeterne.
20 Paa hvilket Sted I høre Trompetens Lyd, derhen samler eder til os; vor Gud skal stride for os.
4 Og syv Præster skulle bære syv Trompeter af Væderhorn for Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaae om Staden syv Gange; og Præsterne skulle blæse i Trompeterne.
5 Og det skal skee, naar man blæser langsomt i Væderhornene, naar I høre Trompetens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Muur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem for sig.
27 Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
5 Kundgjører det i Juda og lader det høres i Jerusalem, og siger: Blæser i Trompeten udi Landet; raaber, fuldender det og siger: Samler eder og lader os komme til de faste Stæder.
4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
3 Alle I Indbyggere i Jorderige, og I, som boe paa Jorden, I skulle see dee, naar man opløfter Banner paa Bjergene, (og) I skulle høre, naar man blæser i Trompeten.
14 Og Herren skal sees over dem, og hans Piil skal udfare som Lynet, og den Herre Herre skal blæse i Trompeten og gaae frem (som) i (svar) Storm af Sønden.
16 Og det skede den syvende Gang, da blæste Præsterne i Trompeterne; og Josva sagde til Folket: Skriger, thi Herren haver givet eder Staden.
7 Og Gideon sagde: Derfor, naar Herren giver Sebah og Zalmuna i min Haand, da vil jeg tærske eders Kjød med Torne af Ørken og med Tidsler.
8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama, raaber høit i Beth-Aven! bag dig, Benjamin, (er Fjenden).
22 Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.