Dommernes bok 7:1

Original Norsk Bibel 1866

Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 12:6 : 6 Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.
  • Dom 6:32 : 32 Og han kaldte ham paa den Dag Jerubbaal, thi han sagde: Baal kive for sig selv, fordi han har nedbrudt hans Alter.
  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • 1 Mos 22:3 : 3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.
  • 5 Mos 11:30 : 30 Ere de ikke paa hiin Side Jordanen bag Veien, imod Solens Nedgang, i Cananitens Land, som boer paa den slette Mark, tvært over for Gilgal, ved More Lunde?
  • Jos 3:1 : 1 Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
  • Jos 6:12 : 12 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    32Og han kaldte ham paa den Dag Jerubbaal, thi han sagde: Baal kive for sig selv, fordi han har nedbrudt hans Alter.

    33Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.

    34Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.

    35Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.

    36Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,

    37see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.

    38Og det skede saa, og der han stod anden Dagen aarle op, da udtrykkede han Uldskindet og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand.

  • 80%

    11Og du skal høre, hvad de tale, og derefter skulle dine Hænder blive styrkede, og du skal drage ned til Leiren; og han gik ned, han og Pura, hans Dreng, til det Yderste af Krigsordenerne, som vare i Leiren.

    12Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Øster havde lagt sig ned i Dalen som Græshopper i Mangfoldighed, og deres Kameler vare utallige, som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.

    13Og Gideon kom, og see, da fortalte en Mand sin Næste en Drøm, og han sagde: See, jeg drømte en Drøm, og see, et askebagt Bygbrød vendte sig hid og did i Midianiternes Leir; og der det kom til Paulunet, da slog det derpaa, og det faldt, og det kastede det overende, og Paulunet faldt.

    14Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.

    15Og det skede, der Gideon hørte Drømmens Fortælling og dens Udlæggelse, da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Leir og sagde: Staaer op, thi Herren har givet Midianiternes Leir i eders Haand.

    16Og han deelte de tre hundrede Mænd i tre Hobe; og han gav dem alle Trompeter i deres Haand, og tomme Krukker og Blus midt udi Krukkerne.

    17Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre.

    18Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons!

    19Saa kom Gideon og de hundrede Mænd, som vare med ham, til det Yderste af Leiren i den midterste Vagts Begyndelse, — de havde nyligen opsat Vagterne — og de blæste i Trompeterne og søndersloge Krukkerne, som vare i deres Haand.

    20Saa blæste de tre Hobe i Trompeterne og sønderbrøde Krukkerne, men de holdt Blussene fast i deres venstre Haand og Trompeterne i deres høire Haand til at blæse udi, og de raabte: Herrens Sværd og Gideons!

    21Og de stode, hver paa sit Sted omkring Leiren; da løb den ganske Leir, og de skrege og flyede.

    22Og de blæste i de tre hundrede Trompeter, og Herren satte den Enes Sværd imod den Anden og imod den ganske Leir; og Leiren flyede til Beth-Sitta til Zerera, indtil Abel-Meholæ Bred ved Tabbath.

    23Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.

    24Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen.

    25Og de grebe to af Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, og dræbte Oreb paa den Klippe Oreb, og Seeb dræbte de i den Viinperse Seeb, og de forfulgte Midianiterne; og de førte Orebs og Seebs Hoveder til Gideon fra hiin Side af Jordanen.

  • Dom 7:2-9
    8 vers
    80%

    2Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.

    3Saa udraab nu, Kjære, for Folkets Øren og siig: Hvo er frygtagtig og forskrækket? han vende tilbage og skynde sig aarle fra Gileads Bjerg; da vendte tilbage af Folket to og tyve Tusinde, og ti Tusinde bleve tilovers.

    4Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae.

    5Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke.

    6Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand.

    7Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted.

    8Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.

    9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.

  • 79%

    11Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.

    12Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!

    13Men Gideon sagde til ham: (Hør) mig, min Herre! om Herren er med os, hvi haver da alt dette rammet os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu haver Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.

    14Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?

  • 78%

    11Og Gideon drog op ad deres Vei, som boe i Pauluner, Østen for Nobah og Jogbea; og han slog den Leir, thi Leiren var tryg.

    12Og Sebah og Zalmuna flyede, men han forfulgte dem; og han greb de to Midianiters Konger, Sebah og Zalmuna, og forfærdede den ganske Leir.

    13Men der Gideon, Joas Søn, kom tilbage af Krigen, førend Solen gik op,

  • 76%

    27Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.

    28Og Mændene i Staden stode aarle op om Morgenen, og see, da var Baals Alter nedbrudt, og Lunden, som var derhos, var afhuggen; og den anden Stud var offret paa det byggede Alter.

    29Da sagde En til den Anden: Hvo haver gjort denne Gjerning? og der de randsagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas Søn, haver gjort denne Gjerning.

  • 76%

    28Saa bleve Midianiterne ydmygede for Israels Børn, og de bleve ikke ved at opløfte deres Hoved; og Landet hvilede fyrretyve Aar i Gideons Dage.

    29Og Jerubbaal, Joas Søn, gik bort og boede i sit Huus.

  • Dom 8:3-4
    2 vers
    75%

    3Gud har givet Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, i eders Haand, og hvad formaaer jeg at gjøre, som I? Der han havde sagt det Ord, da lod deres (hastige) Aand af fra ham.

    4Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).

  • 74%

    24Da byggede Gideon Herren et Alter der, og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staaer det endnu i Ophra, som hører de Abi-Esriter til.

    25Og det skede den samme Nat, at Herren sagde til ham: Tag den Stud af Øxne, som er din Faders, og den anden Stud, (som er) syv Aar (gammel); og du skal nedbryde Baals Alter, som er din Faders, og afhugge Lunden, som (staaer) derhos.

  • 73%

    21Men Sebah og Zalmuna sagde: Staa du op og fald an paa os, thi som Manden er, saa er hans Styrke; saa stod Gideon op og slog Sebah og Zalmuna ihjel, og tog de Spænder, som vare paa deres Kamelers Halse.

    22Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.

  • 7Og Gideon sagde: Derfor, naar Herren giver Sebah og Zalmuna i min Haand, da vil jeg tærske eders Kjød med Torne af Ørken og med Tidsler.

  • 32Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.