Jeremia 44:6

Original Norsk Bibel 1866

Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 51:17 : 17 Vaagn op, vaagn op, staa op, Jerusalem! du, som haver drukket af Herrens Haand, af hans Grumheds Bæger; du haver drukket, (ja) udkrystet det Bægers Bærme, (hvoraf) man raver.
  • Jes 51:20 : 20 Dine Børn ere forsmægtede, de laae foran paa alle Gader, ligesom en Uroxe i Garnet; de ere fulde af Herrens Grumhed, af din Guds Skjælden.
  • Jer 7:20 : 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
  • Jer 42:18 : 18 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
  • Esek 8:18 : 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
  • Esek 20:33 : 33 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil regjere over eder med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Grumhed.
  • Esek 24:8 : 8 Paa det jeg skulde lade (min) Grumhed opstige til at hevne strengeligen, haver jeg ladet dens Blod være paa en høi Klippe, at det skulde ikke skjules.
  • Esek 24:13 : 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
  • Dan 9:12 : 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.
  • Nah 1:2 : 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.
  • Jer 44:2-3 : 2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem, 3 for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.
  • Esek 5:13 : 13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.
  • Esek 6:12 : 12 Den, som er langt borte, skal døe ved Pestilentsen, og den, som er nær, skal falde ved Sværdet, men den Overblevne og Bevarede skal døe af Hungeren; og jeg vil fuldende min Grumhed imod dem.
  • Jer 7:34 : 34 Og jeg vil lade ophøre fra Judæ Stæder og fra Gaderne i Jerusalem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst; thi Landet skal være øde.
  • Jer 21:5 : 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.
  • Jer 21:12 : 12 (Du) Davids Huus! saa sagde Herren: Dømmer (efter) Ret om Morgenen, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand, paa det min Grumhed ikke skal maaskee udfare som en Ild og brænde, og Ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
  • Jer 36:7 : 7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.
  • Jer 4:4 : 4 Omskjærer eder for Herren og borttager eders Hjertes Forhuder, Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere! paa det min Grumhed skal ikke udfare som Ilden og brænde, og der skal Ingen være, som udslukker, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • Jes 6:11 : 11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.

  • 81%

    29 Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.

    30 Thi Israels Børn og Judæ Børn have sandeligen gjort Ondt for mine Øine fra deres Ungdom af; ja, Israels Børn have sandeligen opirret mig med deres Hænders Gjerning, siger Herren.

    31 Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,

    32 for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.

  • 81%

    16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

    17 fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.

  • 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 11 Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.

  • 78%

    2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,

    3 for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.

  • 18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder.

  • 78%

    21 Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte?

    22 Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.

    23 Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag.

  • 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

  • 22 See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).

  • 11 Og jeg er fuld af Herrens Vrede, jeg er træt af at holde mig fra at udøse (den baade) over de spæde Børn paa Gaden og over de unge Karles hemmelige Raad tillige; thi baade Mand og Qvinde, den Gamle og den, som har fyldt (sine) Dage, skulle fanges.

  • 5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.

  • 5 De ere indkomne til at stride imod Chaldæerne, men det er kun til at fylde dem med Menneskens (døde) Kroppe, hvilke jeg lader slaae i min Vrede og i min Grumhed, og fordi jeg haver skjult mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld.

  • 27 Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.

  • 31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

  • 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede.

  • 7 Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, —

  • 18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,

  • 18 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.

  • 8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.

  • Jer 6:6-8
    3 vers
    76%

    6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne og opkaster en Vold imod Jerusalem; denne er den Stad, som er hjemsøgt, der (findes) idel Fortrykkelse inden i den.

    7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.

    8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.

  • 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.

  • 10 Thi jeg haver sat mit Ansigt imod denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.

  • 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.

  • 10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.

  • 11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.

  • 30 Thi Judæ Børn gjorde det, (som er) ondt for mine Øine, siger Herren; de satte deres Vederstyggeligheder i Huset, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

  • 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.

  • 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.

  • 2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.

  • 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.

  • 17 Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?