2 Kongebok 22:16

Original Norsk Bibel 1866

Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כֹּ֚ה אָמַ֣ר יְהוָ֔ה הִנְנִ֨י מֵבִ֥יא רָעָ֛ה אֶל־הַמָּק֥וֹם הַזֶּ֖ה וְעַל־יֹֽשְׁבָ֑יו אֵ֚ת כָּל־דִּבְרֵ֣י הַסֵּ֔פֶר אֲשֶׁ֥ר קָרָ֖א מֶ֥לֶךְ יְהוּדָֽה׃

Translitterasjon

Thus amar YHWH hineni mevi ra'ah to-the-maqom the-this and-upon-yoshevav et all-divrey the-sefer which qara melekh Yehudah.

Grammatikkdetaljer

• *amar*: verb, Qal perfect, 3rd person masculine singular - he said/says
• *YHWH*: proper noun - LORD/Yahweh
• *hineni*: interjection + 1st person singular suffix - behold me
• *mevi*: verb, Hiphil participle, masculine singular - bringing
• *ra'ah*: common noun, feminine, singular - evil/disaster
• *maqom*: common noun, masculine, singular - place
• *yoshevav*: verb, Qal participle, masculine plural + 3rd person masculine singular suffix - its inhabitants
• *et*: direct object marker
• *divrey*: common noun, masculine plural construct - words of
• *sefer*: common noun, masculine, singular - book/scroll
• *qara*: verb, Qal perfect, 3rd person masculine singular - he read
• *melekh*: common noun, masculine, singular construct - king of
• *Yehudah*: proper noun - Judah

Ordbetydninger

• *hineni*: behold me/here am I [indicating readiness to act]
• *mevi ra'ah*: bringing disaster/bringing calamity/bringing evil
• *maqom*: place/location/site [refers to Jerusalem/temple]
• *yoshevav*: its inhabitants/dwellers/residents

Henviste vers

• Jos 23:15 : 15 Og det skal skee, at ligesom alt det gode Ord er kommet over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alt det onde Ord komme over eder, indtil han ødelægger eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder.
• Dan 9:11-14 : 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem. 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed. 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
• 2 Kong 20:17 : 17 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal ingen Ting blive tilovers, siger Herren.
• 2 Kong 21:12-13 : 12 derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge. 13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt Achabs Huses Vægt, og afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det om paa sin Overdeel.
• 2 Kong 25:1-4 : 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring. 2 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 3 Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark.
• 2 Krøn 34:24-25 : 24 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judæ Konge, 25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
• 3 Mos 26:15-46 : 15 og dersom I foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Rette, at I ikke gjøre alle mine Bud, men gjøre min Pagt til Intet, 16 da vil jeg ogsaa gjøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forskrækkelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal fortære (eders) Øine og bedrøve (eders) Sjæl, og I skulle saae eders Sæd forgjæves, og eders Fjender skulle opæde den. 17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder. 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder. 19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmodighed, og jeg vil gjøre eders Himmel som Jern, og eders Jord som Kobber. 20 Og eders Kraft skal fortæres forgjæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give sin Frugt. 21 Og dersom I endda vandre mod mig modvilligen, og ville ikke lyde mig, da vil jeg tillægge syv Gange mere over eder med Slag, efter eders Synder. 22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og ødelægge eders Bæster og formindske eder, og eders Veie skulle blive øde. 23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen, 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 25 Og jeg vil føre et hevnende Sværd over eder, som skal hevne min Pagt, og I skulle forsamles i eders Stæder, og jeg vil sende Pestilentse midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. 26 Naar jeg formindsker for eder Brøds Forraad, saa skulle ti Qvinder bage eders Brød i een Ovn, og give eders Brød igjen med Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. 27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre imod mig modvilligen, 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 29 Og I skulle æde eders Sønners Kjød, og æde eders Døttres Kjød. 30 Og jeg vil fordærve eders Høie og udrydde eders Billeder, og kaste eders døde Kroppe ovenpaa eders stygge Afguders døde Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder. 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt. 32 Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor. 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk. 34 Da skal Landet have en Behagelighed i sine Sabbater alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og have en Behagelighed i sine Sabbater. 35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri. 36 Og (anlangende) dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gjøre saa blødhjertige i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal forfølge dem, og de skulle flye, som man flyer for Sværd, og falde, naar Ingen forfølger dem. 37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt. 38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder. 39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud. 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren. 46 Disse ere de Skikke og de Rette og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg formedelst Mose Haand.
• 5 Mos 28:15-68 : 15 Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: 16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. 17 Forbandet skal din Kurv være, og din Levning. 18 Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel. 19 Forbandet skal du være, naar du gaaer ind, og forbandet skal du være, naar du gaaer ud. 20 Herren skal sende iblandt dig Forbandelse, Forstyrring og Revselse i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gjøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du bliver snart fordærvet for dine Gjerningers Ondskabs Skyld, med hvilke du forlod mig. 21 Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det. 22 Herren skal slaae dig med Svindsot og med hidsig Feber og med Hede og Brynde og Sværd og Tørke og brændt Korn; og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. 23 Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern. 24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt. 25 Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. 26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem. 27 Herren skal slaae dig med ægyptiske Bylder og med Artsbylder og med Skurv og med Kløe, af hvilke du skal ikke kunne læges. 28 Herren skal slaae dig med Galenskab og med Blindhed og med Hjertets Forstyrring. 29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig. 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig. 31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig. 32 Dine Sønner og dine Døttre skulle gives til et andet Folk, og dine Øine skulle see derpaa og fortæres over dem hver Dag; og der skal Intet være i din Haands Magt. 33 Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage. 34 Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see. 35 Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse. 36 Herren skal lade dig og din Konge, som du skal sætte over dig, gaae til et Folk, som hverken du, ei heller dine Fædre kjendte, og der skal du tjene andre Guder af Træ og Steen. 37 Og du skal blive til en Forskrækkelse, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle Folkene, hvor Herren skal føre dig hen. 38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det. 39 Du skal plante og dyrke Viingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke samle, thi Ormen skal fortære det. 40 Du skal have Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olie, thi dit Olietræ skal oprykkes. 41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet. 42 Alle dine Træer og dit Lands Frugt skal Græshoppen eie. 43 Den Fremmede, som er midt iblandt dig, skal opstige meget høit over dig, men du skal nedstige meget dybt. 44 Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved, og du skal være Hale. 45 Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil at du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte Herrens din Guds Røst, at holde hans Bud og hans Skikke, som han haver budet dig. 46 Og de skulle være til et Tegn og til en underlig Ting paa dig og paa din Sæd evindeligen; 47 for den Sags Skyld, at du ikke tjente Herren din Gud i Hjertens Glæde og Godhed, fordi du havde Alting mangfoldelig. 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer; 50 et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig. 51 Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig. 52 Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine Høie og befæstede Mure nedfalde, som du forlader dig paa, i alt dit Land, ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som Herren din Gud haver givet dig. 53 Og du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af dine Sønner og dine Døttre, som Herren din Gud haver givet dig, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter, 57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud, 59 da skal Herren underligen skikke Plager paa dig, og Plager paa din Sæd, store og ret følelige Plager, og onde og ret følelige Sygdomme. 60 Og han skal vende alle de ægyptiske Syger til dig, som du gruer for, og de skulle hænge ved dig. 61 Ja al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges. 62 Og I skulle blive tilovers med faa Folk, i det Sted at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed; fordi at du ikke hørte paa Herrens din Guds Røst. 63 Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det. 64 Og Herren skal bortsprede dig iblandt alle Folk fra (den ene) Jordens Ende til (den anden) Jordens Ende; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves. 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see. 68 Og Herren skal føre dig ind i Ægypten igjen paa Skibe ad den Vei, hvorom jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere blive ved at see den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender til Tjenere og til Tjenestepiger, og der skal Ingen være, som vil kjøbe.
• 5 Mos 29:18-23 : 18 at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Qvinde, eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte idag fra Herren vor Gud, til at gaae bort og tjene disse Hedningers Guder, at der ikke skal blive en Rod iblandt eder, som bærer Galde og Malurt. 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig, 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.
• 5 Mos 29:27 : 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
• 5 Mos 30:17-18 : 17 Men dersom dit Hjerte afvender sig, og du hører ikke, men lader dig drive (dertil), at du tilbeder andre Guder og tjener dem, 18 da forkynder jeg eder idag, at I skulle aldeles omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, hvorhen du drager over Jordanen, for at komme derhen til at eie det.
• 5 Mos 31:16-18 : 16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det. 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig? 18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
• 5 Mos 32:15-26 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe. 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham. 17 De offrede til Djævlene, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kjendte, til de nye, som vare komne nær fra, som eders Fædre ikke forfærdedes for. 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig. 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld. 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi. 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde. 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem. 24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv. 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand. 26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene,
• Jos 23:13 : 13 da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra at være for eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Strikke og til en Snare, og til en Svøbe paa eders Sider, og til Braadde i eders Øine, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.