20 Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Saphans Søn, og Abdon, Michas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
21 Gaaer, adspørger Herren for mig og for det Overblevne i Israel og i Juda om Bogens Ord, som er funden; thi Herrens Hastighed er stor, som er udøst over os, fordi vore Fædre have ikke holdt Herrens Ord, at gjøre efter alt det, som skrevet er i denne Bog.
22 Da gik Hilkia og de, som vare Kongens, til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Takhaths, Hasras Søns, Søn, der forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel), og de talede Saadant med hende.
23 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
24 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judæ Konge,
25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte: