2 Krønikebok 14:4
Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.
5 Og han borttog Høiene og Billederne af alle Stæder i Juda, da Riget hvilede for ham.
3 Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene.
4 Og Juda samlede sig til at søge (Hjælp) af Herren; ogsaa af alle Judæ Stæder kom de til at søge Herren.
19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
20 Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Saphans Søn, og Abdon, Michas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
21 Gaaer, adspørger Herren for mig og for det Overblevne i Israel og i Juda om Bogens Ord, som er funden; thi Herrens Hastighed er stor, som er udøst over os, fordi vore Fædre have ikke holdt Herrens Ord, at gjøre efter alt det, som skrevet er i denne Bog.
14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det.
3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).
4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem.
5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.
16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
4 Saa sagde Herren: For tre Judæ Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de foragtede Herrens Lov, og holdt ikke hans Skikke, og lode deres Løgne forføre sig, hvilke deres Fædre have vandret efter.
31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.
58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,
12 Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Saphans Søn, og Achbor, Michajas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
13 Gaaer hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Hastighed, den, som er optændt imod os, fordi at vore Fædre have ikke hørt paa denne Bogs Ord, til at gjøre efter alt det, som er skrevet for os.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
4 Kommer Mose, min Tjeners, Lov ihu, hvilken jeg befoel ham paa Horeb, Skikke og Rette til al Israel.
11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.
12 Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.
22 Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede.
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
13 Og Herren havde ladet vidne i Israel og i Juda formedelst alle Propheter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veie og holder mine Bud, mine Skikke, efter al den Lov, som jeg bød eders Fædre, og som jeg sendte til eder om formedelst mine Tjenere, Propheterne.
29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
4 Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
10 Men Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gjøre (den) og at lære i Israel Skik og Ret.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
18 Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,
15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
37 Og I skulle holde de Skikke og Rette og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, og gjøre (derefter) alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder.
21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
4 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.
12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?