5 Mosebok 29:27
derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
20da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen.
21Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.
24Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judæ Konge,
25fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
20Herren skal sende iblandt dig Forbandelse, Forstyrring og Revselse i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gjøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du bliver snart fordærvet for dine Gjerningers Ondskabs Skyld, med hvilke du forlod mig.
23at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.
24(Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede?
16Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
17fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.
22Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.
17og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
16Naar I overtræde Herrens eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaae og tjene andre Guder, og tilbede for dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
18Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
15Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig:
6Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.
8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
18Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene.
20Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
10Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:
3Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
20Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
34Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
17Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.
28men Forbandelse, dersom I ikke lyde Herrens eders Guds Bud, og vige af den Vei, som jeg byder eder idag, til at vandre efter andre Guder, som I ikke kjende.
4Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.
18(nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,
31Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,
32for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.
14Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt.
15I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
66Du skal forfølge (dem) i Vrede, og ødelægge dem fra (at være) under Herrens Himmel.
31Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
21Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
15thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
18Og jeg vil forfølge dem med Sværdet, med Hungeren og med Pestilentsen, og gjøre dem til en Ustadighed for alle Riger paa Jorden, til Forbandelse og til Forskrækkelse og til Hvidsel og til Forhaanelse for alle Hedningerne, hvorhen jeg haver fordrevet dem,
10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
25Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
11Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham.
63Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det.
14Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
1Og det skal skee, naar alle disse Ting skulle komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg haver lagt for dit Ansigt, og du tager (det) igjen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, derhen, hvor Herren din Gud haver fordrevet dig,
17Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?
13Og jeg vil føre over det samme Land alle mine Ord, som jeg haver talet imod det, (nemlig) alt det, som er skrevet i denne Bog, det, som Jeremias haver spaaet over alle Folkene.
2Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.