Jeremia 44:21
Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte?
Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.
23 Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag.
5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.
7 Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, —
8 at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
9 Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader?
10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.
2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,
3 for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.
15 Da svarede alle de Mænd Jeremias, de, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgelse for andre Guder, og alle Qvinderne, som stode, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægypti Land, i Pathros, sigende:
16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
17 Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.
18 Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.
19 Og der vi gjorde Himmelens Dronning Røgelse og udøste Drikoffere for hende, mon vi gjorde hende uden vore Mænds (Villie) Kager til at dyrke hende eller udøse Drikoffere for hende?
20 Og Jeremias sagde til alt Folket om de Mænd og om de Qvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham Saadant, sigende:
17 Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?
17 fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
12 Saa lad Judæ Stæder og Indbyggerne i Jerusalem gaae og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.
13 Thi saa mange som dine Stæder ere, (saa mange) ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, (som ere i) Jerusalem, (saa mange) Altere have I opsat til den skammelige (Afgud, ja) Altere til at gjøre Røgelse for Baal.
14 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (Røsten med) Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe til mig i deres Ulykke.
7 Eders Misgjerninger og eders Fædres Misgjerninger tilhobe (vil jeg betale), siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Høiene, og jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gjerning i deres Skjød.
11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.
6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
7 De have og tillukket Dørene paa Forhuset og udslukket Lamperne, og ikke røget Røgelse og ei offret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud.
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod,
32 for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.
34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.
35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
25 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, sigende: I og eders Hustruer have baade talet med eders Mund, og opfyldt (det) med eders Hænder, sigende: Vi ville vist gjøre vore Løfter, som vi have lovet, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og at udøse Drikoffere for hende; I have jo stadfæstet eders Løfter og gjort eders Løfter.
16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
20 Hvortil skulde mig komme Virak fra Scheba, og den gode Calmus fra et langt fraliggende Land? Eders Brændoffere ere ikke velbehagelige, og eders Offere behage mig ikke.
25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
35 Og de byggede de Baals Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, at lade deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem for Molech, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og det opkom ei i mit Hjerte, at de skulde gjøre denne Vederstyggelighed, — for at komme Juda til at synde.
18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.
15 Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,
17 Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, haver talet Ondt over dig for Israels Huses og Judæ Huses Ondskabs Skyld, som de bedreve til at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt.
27 Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.
11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
23 Du bragte mig ikke dine Brændofferes Faar, ei heller ærede du mig med dine Slagtoffere; jeg kom dig ikke til at tjene (mig) med Madoffer, og gjorde dig ikke Møie med Røgelse.
31 Og de byggede Thophets Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, til at opbrænde deres Sønner og deres Døttre med Ilden, hvilket jeg ikke haver budet, ei heller er opkommet i mit Hjerte.
19 Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen?
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.