Jeremia 44:15
Da svarede alle de Mænd Jeremias, de, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgelse for andre Guder, og alle Qvinderne, som stode, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægypti Land, i Pathros, sigende:
Da svarede alle de Mænd Jeremias, de, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgelse for andre Guder, og alle Qvinderne, som stode, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægypti Land, i Pathros, sigende:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag.
24Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Qvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægypti Land!
25Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, sigende: I og eders Hustruer have baade talet med eders Mund, og opfyldt (det) med eders Hænder, sigende: Vi ville vist gjøre vore Løfter, som vi have lovet, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og at udøse Drikoffere for hende; I have jo stadfæstet eders Løfter og gjort eders Løfter.
26Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som boe i Ægypti Land! see, jeg, jeg haver svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke ydermere nævnes i nogen Mands Mund i Juda, som vilde sige i alt Ægypti Land: (Saa vist som) den Herre Herre lever!
16Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
17Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.
18Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.
19Og der vi gjorde Himmelens Dronning Røgelse og udøste Drikoffere for hende, mon vi gjorde hende uden vore Mænds (Villie) Kager til at dyrke hende eller udøse Drikoffere for hende?
20Og Jeremias sagde til alt Folket om de Mænd og om de Qvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham Saadant, sigende:
21Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte?
1Det Ord, som skede til Jeremias imod alle Jøderne, som boede i Ægypti Land, som boede i Migdol og i Thachpanches og i Noph i Pathros Land, sigende:
2Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,
3for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.
7Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, —
8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
9Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader?
12Og jeg vil tage det Overblevne af Juda, dem, som satte deres Ansigt til at komme til Ægypti Land, til at være fremmede der, og de skulle alle faae Ende i Ægypti Land, de skulle falde ved Sværdet, faae Ende ved Hungeren, baade Liden og Stor, de skulle døe ved Sværdet og ved Hungeren, og de skulle blive til en Ed, til Forskrækkelse, til Forbandelse og til Forhaanelse.
13Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægypti Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pestilentsen.
14Og det Overblevne af Juda, de, som ere komne til at være fremmede der i Ægypti Land, skal Ingen have, som er undkommen eller øvrig, nemlig til at komme tilbage til Judæ Land, til hvilket deres Sjæl længes at komme tilbage at boe der; thi de skulle ikke komme tilbage, uden de (Faa), som undløbe.
17Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?
18Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.
1Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,
2da sagde Asaria, Hosajas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud sendte dig ikke for at sige: I skulle ikke komme til Ægypten til at være fremmede der.
15saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der,
13Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.
14Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket:
5Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
6(nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.
7Og de kom til Ægypti Land, thi de hørte ikke Herrens Røst, og de kom indtil Thachpanches.
8Og Herrens Ord skede til Jeremias i Thachpanches, sigende:
16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
13Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land:
14Kundgjører i Ægypten, og lader høre i Migdol, og lader høre i Noph og i Thachpanches; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret (det, som er) trindt omkring dig.
41Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere.
17Saa skulle alle de Mænd være, som have sat deres Ansigt til at komme i Ægypten at blive fremmede der, de skulle døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, og der skal Ingen overblive eller undkomme af dem fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.
18Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
19Herren haver talet imod eder, (I, som ere) det Overblevne af Juda: I skulle ikke komme i Ægypten; I skulle visseligen vide, at jeg lader vidne for eder idag.
1Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
25fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
1Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem, baade Johanan, Kareachs Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade Liden og Stor.
23Ja, de skulle udføre alle dine Hustruer og dine Børn til Chaldæerne, og du, du skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du (bringe dem til at) opbrænde med Ild.
28Og de, (som ere) undkomne fra Sværdet, skulle komme tilbage af Ægypti Land til Judæ Land, faa Folk; og alt Overblevet af Juda, de, som ere komne i Ægypti Land at være fremmede der, de skulle fornemme, hvis Ord der skal bestaae, (det, som kom) fra mig, eller fra dem.
9Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.
26Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig.
4Og Jeremias, Propheten, sagde til dem: Jeg haver hørt det, see, jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders Ord, og det skal skee, hvert Ord, Herren skal svare eder, vil jeg kundgjøre eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.
5Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.
7Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus.
2(og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende: