Jesaja 13:3

Original Norsk Bibel 1866

Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

אֲנִ֥י צִוֵּ֖יתִי לִמְקֻדָּשָׁ֑י גַּ֣ם קָרָ֤אתִי גִבּוֹרַי֙ לְאַפִּ֔י עַלִּיזֵ֖י גַּאֲוָתִֽי׃

Translitterasjon

I ṣiwwêṯî to-məquddāšāy also qārāʾṯî gibbôray for-ʾappî ʿallîzê gaʾăwāṯî

Grammatikkdetaljer

• *ʾănî*: pronoun, 1st person singular - I
• *ṣiwwêṯî*: verb, Piel perfect, 1st singular - have commanded/ordered
• *liməquddāšāy*: preposition + noun, masculine plural + 1st singular suffix - to my consecrated ones
• *gam*: adverb - also/even
• *qārāʾṯî*: verb, Qal perfect, 1st singular - I have called/summoned
• *gibbôray*: noun, masculine plural + 1st singular suffix - my mighty ones/warriors
• *ləʾappî*: preposition + noun, masculine singular + 1st singular suffix - for my anger
• *ʿallîzê*: adjective, masculine plural, construct - exulting ones of/rejoicing ones of
• *gaʾăwāṯî*: noun, feminine singular + 1st singular suffix - my majesty/pride

Ordbetydninger

• *məquddāšāy*: my consecrated ones/my holy ones/those set apart for me
• *gibbôray*: my mighty ones/my warriors/my heroes
• *ʾappî*: my anger/my nostrils/my wrath
• *ʿallîzê*: exulting ones/rejoicing ones/those who triumph
• *gaʾăwāṯî*: my majesty/my pride/my exaltation

Henviste vers

• Joel 3:11 : 11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke.
• Sal 149:2 : 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
• Sal 149:5-9 : 5 De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier. 6 De skulle ophøie Gud meget med deres Strube, og (der skal være) et tveegget Sværd i deres Haand, 7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene, 8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte, 9 at gjøre iblandt dem (efter) en skreven Ret; denne Herlighed, skal høre alle hans Hellige til. Halleluja!
• Jes 23:11 : 11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
• Jes 44:27-28 : 27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder, 28 som siger om Cyrus: (Han er) min Hyrde, og han skal fuldkomme al min Behagelighed, baade at man skal sige til Jerusalem: Du skal bygges, og til Templet: Du skal grundfæstes.
• Jes 45:4-5 : 4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke. 5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
• Jer 50:21-46 : 21 Drag op imod det Land, imod Merathaim, og til de Indbyggere udi Pekod; ødelæg og sæt i Band efter dem, siger Herren, og gjør efter alt det, som jeg haver budet dig. 22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse. 23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne? 24 Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren. 25 Herren haver opladt sit Liggendefæ og udført sin Vredes Vaaben; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths Gjerning i de Chaldæers Land. 26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den. 27 Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid. 28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn. 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige. 30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren. 31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig. 32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham. 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare. 34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve. 35 Sværd (skal komme) over Chaldæerne, siger Herren, og til Indbyggerne i Babel og til dens Fyrster og til dens Vise. 36 Sværd (skal komme) til de Løgnagtige, og de skulle blive til Daarer; Sværd (skal komme) til dens Vældige, og de skulle knuses. 37 Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves. 38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder). 39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt. 40 Ligesom Gud haver omkastet Sodom og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den. 41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider. 42 De skulle tage fat paa Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste; (hver er) rustet som en Krigsmand imod dig, Babels Datter! 43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder. 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt? 45 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Babel, og hans Tanker, som han haver tænkt imod de Chaldæers Land; mon de Mindste af Hjorden ikke skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge Boligen tilligemed dem? 46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.
• Jer 51:20-24 : 20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig. 21 Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den. 22 Og jeg haver adspredt ved dig Mand og Qvinde, og adspredt ved dig Gammel og Ung, og adspredt ved dig ung Karl og Jomfru. 23 Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere. 24 Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren.
• Åp 17:12-18 : 12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste. 15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal. 16 Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild. 17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede. 18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
• Åp 18:4-8 : 4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager. 5 Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud haver kommet hendes Uretfærdigheder ihu. 6 Betaler hende, som og hun haver betalt eder, og gjengjælder hende dobbelt efter hendes Gjerninger; skjenker hende dobbelt i den Kalk, som hun haver skjenket med. 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
• Åp 18:20-19:7 : 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den. 21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere. 22 Og Harpelegeres og Sangeres og Fløitespilleres og Basunblæseres Lyd skal ikke høres i dig mere, og ikke nogen Kunstner i nogen Kunst findes i dig mere, og Møllens Lyd ikke høres i dig mere, 23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede. 24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden. 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja! 5 Og en Røst udgik fra Thronen, som sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som ham frygte, baade de Smaae og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget. 7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud haver beredt sig!
• Esra 1:1-9 : 1 Men i det første Cyri, Kongen af Persiens, Aar, — at Herrens Ord skulde fuldkommes, (som var talet) ved Jeremias Mund— opvakte Herren Cyri, Kongen af Persiens, Aand, og han lod udraabe over sit ganske Rige, ja og ved Skrift, og lod sige: 2 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han haver befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda. 3 Hvo er iblandt eder af alt hans Folk? hans Gud være med ham, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herrens, Israels Guds, Huus; han er den Gud, som er i Jerusalem. 4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem. 5 Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem. 6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen. 7 Og Kong Cyrus lod Herrens Huses Kar udføre, som Nebucadnezar havde udført af Jerusalem, og havde sat dem i sin Guds Huus. 8 Men Cyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates, Skatmesterens, Haand, og han talte Sesbazar, Judæ Fyrste, dem til. 9 Og dette er deres Tal: Tredive Guldbækkener, tusinde Sølvbækkener, ni og tyve Slagterknive, 10 tredive Guldbægere, andre Sølvbægere fire hundrede og ti, andre Kar tusinde. 11 Alle Kar af Guld og Sølv vare fem tusinde og fire hundrede; alt dette førte Sesbazar op med dem, som droge op af de Bortførte, fra Babel til Jerusalem.
• Esra 6:1-9 : 1 Da gav Kong Darius Befaling, og de ledte i Cancelliet, der Liggendefæet var henlagt i Babel. 2 Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven: 3 I Kong Cyri første Aar gav Kong Cyrus Befaling om Guds Huus i Jerusalem, at Huset skulde bygges til at være et Sted, hvor man offrer Offer, og at de skulde opføre dets Mure, tredsindstyve Alen i sin Høide, og tredsindstyve Alen i sin Bredde; 4 tre Rader af store Stene og en Rad af nyt Træ, og at Bekostningen skulde gives af Kongens Huus. 5 Tilmed skulde man og give tilbage Guds Huses Kar, som vare af Guld og Sølv, som Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Babel; at de kunde komme til Templet, som skal være i Jerusalem, til sit Sted, og man skulde føre dem ind i Guds Huus. 6 Nu, du Thathnai, Fyrste paa hiin Side Floden, du Sethar-Bosnai og deres Selskab af Apharsach, som er paa hiin Side Floden, holder eder langt derfra. 7 Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted. 8 Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres. 9 Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædere og Lam til Brændoffer for Himlens Gud, Hvede, Salt, Viin og Olie efter Præsternes Ord, som ere i Jerusalem, det skal man Dag fra Dag give dem, at der ikke (begaaes) en Forseelse (herudi); 10 paa det de kunne offre sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv. 11 Fremdeles er der given Befaling af mig, at hvert Menneske, som forandrer denne Ting, af hans Huus skal udrives et Træ og opreises, saa han skal udslettes derpaa, og hans Huus skal gjøres til en Møgdynge derfor. 12 Og Gud, som haver ladet sit Navn boe der, nedslaae hver Konge og Folk, som udrækker sin Haand at forandre det, at fordærve dette Guds Huus, som er i Jerusalem; jeg Darius haver givet Befaling, at det skal gjøres hasteligen. 13 Hvorfor Thathnai, Fyrste paa denne Side Floden, Sethar-Bosnai og deres Selskab, fordi at Kong Darius havde sendt (Bud) efter det, (som sagt er,) gjorde det hasteligen. 14 Og de Ældste af Jøderne byggede, og det lykkedes for dem efter Haggai, Prophetens, og Sacharias, Iddos Søns, Prophetie; og de byggede og fuldkommede det efter Israels Guds Befaling og efter Cyri og Darii og Artaxerxes, Kongen af Persiens, Befaling. 15 Og det Huus blev fuldfærdiget indtil den tredie Dag i Adar Maaned, som var (i) Kong Darii Riges sjette Aar. 16 Og Israels Børn, Præsterne og Leviterne og de andre af de Folk, som havde været bortførte, holdt dette Guds Huses Indvielse med Glæde. 17 Og de offrede til dette Guds Huses Indvielse hundrede Øxne, to hundrede Vædere, fire hundrede Lam, og Gjedebukke til Syndoffere for al Israel, tolv efter Israels Stammers Tal. 18 Og de beskikkede Præsterne i deres Afdelinger og Leviterne i deres Skifter til Gudstjenesten, som (holdtes) i Jerusalem, som skrevet er i Mose Bog. 19 Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned. 20 Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv. 21 Saa aade Israels Børn, de, som vare komne tilbage af dem, som havde været bortførte, samt alle de, som havde adskilt sig til dem fra Hedningernes Ureenhed i Landet til at søge Herren, Israels Gud. 22 Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.
• Esra 7:12-26 : 12 Artaxerxes, Kongers Konge: Esra, Præsten, den Skriftlærde i Himmelens Guds Lov, fuldkommen (Fred), og paa en (vis) Tid! 13 Der er given Befaling af mig, at hver, som er frivillig i mit Rige, af Israels Folk og dets Præster og Leviter, at drage til Jerusalem, maa drage med dig; 14 fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand, 15 og at føre (med dig) Sølv og Guld, som Kongen og hans Raadsherrer frivilligen give til Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem, 16 samt alt det Sølv og Guld, som du kan finde i ganske Babels Land, med det Frivillige, som Folket og Præsterne give frivilligen til deres Guds Huus, som er i Jerusalem; 17 paa det du strax maa kjøbe for samme Sølv Øxne, Vædere, Lam og deres Madoffer og deres Drikoffer, og offre dem paa Alteret, som er hos eders Guds Huus, som er i Jerusalem. 18 Tilmed hvad dig og dine Brødre godt synes at gjøre med det øvrige Sølv og Guld, det gjører efter eders Guds Villie. 19 Og de Kar, som ere givne dig til din Guds Huses Tjeneste, dem giv fra dig for Gud i Jerusalem. 20 Og det Øvrige, som er behov til din Guds Huus, som falder dig til at give, skal du give af Kongens Liggendefæes Huus. 21 Og af mig, jeg, (som er) Kong Artaxerxes, er given Befaling til alle Skatmestere, som ere paa hiin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den Skriftlærde i Guds Lov af Himmelen, begjærer af eder, det skal skee strax; 22 indtil hundrede Centner Sølv, og indtil hundrede Cor Hvede, og indtil hundrede Bath Viin, og indtil hundrede Bath Olie, og Salt, som han ikke skrev (Maade paa). 23 Alt det, (som er) efter Guds Befaling af Himmelen, skal gjøres med Flid til Himmelens Guds Huus, at der ikke skal være en Vrede over Kongens og hans Børns Rige. 24 Og vi lade eder vide om alle Præster og Leviter, Sangere, Portnere, Nethinim og dette Guds Huses Tjenere, at I skulle ikke have Magt til at lægge Skat, Told eller (aarlig) Rente paa dem. 25 Og du, Esra, efter din Guds Viisdom, som er hos dig, sæt Dommere og Lovkyndige, at de maae dømme over alt Folket, som er paa hiin Side Floden, over alle dem, som vide din Guds Lov; og den, som ikke veed den, skulle I lade vide (den). 26 Og hver den, som ikke gjør efter din Guds Lov og Kongens Lov, lad strax Dommen udføres over ham (derfor), enten til Døden, eller til Landflygtighed, eller til Straf paa Gods, eller til Baand (og Fængsel).