Jesaja 13:4

Original Norsk Bibel 1866

(Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

ק֥וֹל הָמ֛וֹן בֶּֽהָרִ֖ים דְּמ֣וּת עַם־רָ֑ב ק֠וֹל שְׁא֞וֹן מַמְלְכ֤וֹת גּוֹיִם֙ נֶֽאֱסָפִ֔ים יְהוָ֣ה צְבָא֔וֹת מְפַקֵּ֖ד צְבָ֥א מִלְחָמָֽה׃

Translitterasjon

Qôl hāmôn in-the-hārîm dəmûṯ ʿam-rāḇ qôl šəʾôn mamləḵôṯ gôyim neʾĕsāp̄îm YHWH ṣəḇāʾôṯ məp̄aqqēḏ ṣəḇā milḥāmāh

Grammatikkdetaljer

• *qôl*: noun, masculine, singular, construct - sound of/voice of
• *hāmôn*: noun, masculine, singular - multitude/tumult/crowd
• *behārîm*: preposition + noun, masculine plural, + definite article - in the mountains
• *dəmûṯ*: noun, feminine, singular, construct - likeness of/resemblance of
• *ʿam-rāḇ*: noun, masculine, singular + adjective - many/great people
• *šəʾôn*: noun, masculine, singular, construct - roar of/tumult of
• *mamləḵôṯ*: noun, feminine, plural, construct - kingdoms of
• *gôyim*: noun, masculine, plural - nations/peoples
• *neʾĕsāp̄îm*: verb, Niphal participle, masculine plural - being gathered/assembled
• *YHWH*: proper noun - divine name
• *ṣəḇāʾôṯ*: noun, masculine, plural - hosts/armies
• *məp̄aqqēḏ*: verb, Piel participle, masculine singular - mustering/numbering/commanding
• *ṣəḇā*: noun, masculine, singular, construct - army of
• *milḥāmāh*: noun, feminine, singular - war/battle

Ordbetydninger

• *hāmôn*: multitude/tumult/crowd/noise
• *dəmûṯ*: likeness/resemblance/form/appearance
• *šəʾôn*: roar/tumult/uproar
• *neʾĕsāp̄îm*: being gathered/being assembled/coming together
• *məp̄aqqēḏ*: mustering/numbering/commanding/appointing

Henviste vers

• Joel 3:14 : 14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
• Sak 14:1-3 : 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig. 2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden. 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
• Sak 14:13-14 : 13 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herrens store Forstyrring skal være iblandt dem, og de skulle tage fat, hver paa sin Næstes Haand, og den (Ene) skal opløfte sin Haand imod den Andens Haand. 14 Og du, Juda, skal ogsaa føre Krig imod Jerusalem, og alle Hedningers Gods trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.
• Åp 9:7-9 : 7 Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter. 8 Og de havde Haar som Qvinders Haar, og deres Tænder vare som Løvers. 9 Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig. 10 Og de havde Stjerter ligesom Skorpioner, og der vare Braadde i deres Stjerter, og deres Magt var til at skade Menneskene i fem Maaneder. 11 Og de havde en Konge over sig, den Afgrundens Engel; hans Navn er paa Ebraisk Abaddon, og paa Græsk haver han Navnet Apollyon. 12 Det første Vee er bortfaret; see, der kommer endnu to Vee efter dette. 13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som (stod) for Gud; 14 den sagde til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Euphrates. 15 Og de fire Engle bleve løste, som til Time og Dag og Maaned og Aar vare beredte at ihjelslaae den tredie Deel af Menneskene. 16 Og Tallet paa Rytternes Hær var to Gange ti tusinde Gange ti tusinde; og jeg hørte deres Tal. 17 Og saaledes saae jeg Hestene i Synet, og dem, som sad derpaa, hvilke havde ildrøde og fiolblaae og svovelgule Pantsere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovel. 18 Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen. 19 Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.
• Åp 18:8 : 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
• Åp 19:11-21 : 11 Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed. 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; 13 og han var iført et Klæde, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
• Jes 10:5-6 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
• Jes 22:1-9 : 1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene? 2 (du, som var) fuld af megen Brusen, du brusende Stad, du glade Stad! dine Ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen. 3 Alle dine Fyrster ere bortflyede tillige, bundne af Bueskytterne; Alle, som findes i dig, ere bundne tillige, de maatte flye langt bort. 4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse. 5 Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene. 6 Og Elam bærer Kogger, Ryttere ere paa Mandens Vogn, og Kir blotter Skjoldet. 7 Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten. 8 Og han opslog Judæ Dække; og du saae dig om paa den samme Dag om Rustning i Skovens Huus. 9 Og I skulle besee Rifterne i Davids Stad, at de ere mange, og sanke Vand af det nederste Fiskevand.
• Jes 45:1-2 : 1 Saa sagde Herren til sin Salvede, til Cyrus, hvem jeg tog fat ved hans høire Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse (Sværdet fra) Kongernes Lænder, for at aabne Døre for ham, og at Porte skulle ikke tillukkes: 2 Jeg, jeg vil gaae for dit Ansigt og gjøre de krogede (Veie) rette, jeg vil sønderbryde Kobberdøre og sønderhugge Jernstænger.
• Jer 50:2-3 : 2 Kundgjører iblandt Hedningerne, og lader høre, og opløfter Banner, lader høre, I skulle ikke dølge det, siger: Babel er indtagen, Bel er beskjæmmet, Merodach er knust, dens Afguder ere beskjæmmede, dens (stygge) Afguder ere knuste. 3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
• Jer 50:14-15 : 14 Ruster eder imod Babel trindt omkring, Alle, som spænde Bue! skyder til den, sparer ikke Pile; thi den haver syndet imod Herren. 15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
• Jer 50:21-46 : 21 Drag op imod det Land, imod Merathaim, og til de Indbyggere udi Pekod; ødelæg og sæt i Band efter dem, siger Herren, og gjør efter alt det, som jeg haver budet dig. 22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse. 23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne? 24 Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren. 25 Herren haver opladt sit Liggendefæ og udført sin Vredes Vaaben; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths Gjerning i de Chaldæers Land. 26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den. 27 Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid. 28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn. 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige. 30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren. 31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig. 32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham. 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare. 34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve. 35 Sværd (skal komme) over Chaldæerne, siger Herren, og til Indbyggerne i Babel og til dens Fyrster og til dens Vise. 36 Sværd (skal komme) til de Løgnagtige, og de skulle blive til Daarer; Sværd (skal komme) til dens Vældige, og de skulle knuses. 37 Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves. 38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder). 39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt. 40 Ligesom Gud haver omkastet Sodom og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den. 41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider. 42 De skulle tage fat paa Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste; (hver er) rustet som en Krigsmand imod dig, Babels Datter! 43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder. 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt? 45 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Babel, og hans Tanker, som han haver tænkt imod de Chaldæers Land; mon de Mindste af Hjorden ikke skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge Boligen tilligemed dem? 46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.
• Jer 51:6-9 : 6 Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste. 7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne. 8 Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges. 9 Vi vilde have lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage, hver til sit Land; thi dens Dom naaer til Himmelen, og er opløftet indtil (de øverste) Skyer. 10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion. 11 Polerer Pilene, samler fuldt (Tal af) Skjolde, Herren haver opvakt Kongerne af Mediens Aand, thi hans Anslag (staaer) imod Babel til at lade den fordærve; thi det er Herrens Hevn, hans Tempels Hevn. 12 Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere. 13 Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal. 14 Den Herre Zebaoth haver svoret ved sig selv: Jeg vil visseligen fylde dig med Mennesker ligesom med Oldenborrer, og de skulle synge imod hverandre over dig med et Frydeskrig. 15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand, 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ. 17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem. 18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid. 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn. 20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig. 21 Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den. 22 Og jeg haver adspredt ved dig Mand og Qvinde, og adspredt ved dig Gammel og Ung, og adspredt ved dig ung Karl og Jomfru. 23 Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere. 24 Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren. 25 See, (jeg vil) til dig, du fordærvelige Bjerg, siger Herren, du, som fordærver al Jorden, og jeg vil udrække min Haand over dig og vælte dig af Klipperne, og vil gjøre et udbrændt Bjerg af dig.
• Jer 51:27-28 : 27 Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Hedningerne, helliger Hedninger imod den, opraaber over den Ararats Riger, Minni og Askenas, beskikker en Høvedsmand imod den, fører Heste op som snurrende Oldenborrer. 28 Helliger Hedninger imod den, (nemlig) Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Forstandere og alt dets Herredømmes Land.
• Esek 38:3-9 : 3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Gog! du Fyrste, (som er) den øverste for Mesech og Thubal. 4 Og jeg vil føre dig tilbage og lægge Kroge i dine Kjæder, og jeg vil udføre dig og al din Hær, Heste og Ryttere, (som ere) allesammen klædte med fuldkommen (Prydelse), en stor Forsamling, med (store) Skjolde og (smaae) Skjolde, som allesammen tage fat paa Sværd: 5 Perser, Morianer og Puthæer med dem, de (som) allesammen (bære) Skjold og Hjelm, 6 Gomer og alle hans Hære, Thogarmas Huus, (som er) mod Siderne mod Norden, og alle hans Hære, (ja) mange Folk med dig. 7 Vær beredt, og bered for dig, du og alle dine Forsamlinger, de, som ere forsamlede til dig, og du skal være dem til en Vagt. 8 Du skal blive hjemsøgt efter mange Dage, i de sidste Aar skal du komme til det Land, som er tilbageført fra Sværd, som er samlet af mange Folk, (nemlig) paa Israels Bjerge, som have stedse været øde, naar det er udført fra Folkene, og de boe allesammen tryggeligen. 9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære, og mange Folk med dig. 10 Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke, 11 og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte, 12 for at bytte Bytte og røve Rov, for at vende din Haand igjen over de øde (Stæder), som ere (nu) beboede, og over et Folk, som er sanket fra Hedningerne, som forhverver sig Fæ og Gods, som boer midt udi Landet. 13 Scheba og Dedan og Kjøbmænd af Tharsis og alle deres unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? mon du har samlet din Forsamling til at røve Rov, til at optage Sølv og Guld, at tage Fæ og Gods, at bytte stort Bytte? 14 Derfor spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Gog: Saa sagde den Herre Herre: Mon du ikke skal fornemme det paa den samme Dag, naar mit Folk Israel boer tryggeligen? 15 Og du skal komme fra dit Sted, fra de Sider mod Norden, du og mange Folk med dig, som alle ride paa Heste, en stor Forsamling og en mægtig Hær. 16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog! 17 Saa sagde den Herre Herre: Mon du være den, som jeg talede om i gamle Dage formedelst mine Tjenere, Propheterne i Israel, som spaaede i de samme Aars Dage, at jeg vilde lade dig komme over dem? 18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede. 19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land. 20 Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden. 21 Og jeg vil kalde et Sværd over ham paa alle mine Bjerge, siger den Herre Herre; den Enes Sværd skal være imod den Andens. 22 Og jeg vil gaae irette med ham med Pestilentse og med Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovel vil jeg lade regne over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som (skulle være) med ham. 23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
• Joel 2:1-9 : 1 Blæser i Trompeten i Zion, og raaber høit paa min Helligheds Bjerg, alle Landets Indbyggere skulle bæve; thi Herrens Dag kommer, thi den er nær. 2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til. 3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det. 4 Dets Skikkelse er som Hestes Skikkelse, og som Ryttere skulle de rende. 5 De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig. 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte. 7 De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier. 8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares. 9 De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv. 10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin. 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
• Joel 2:25 : 25 Og jeg vil give eder Aarene igjen, som Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Kaalormen aade, (som vare) min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.