Salmenes bok 29:4
Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).
4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
4 (Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
3 Thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud stor (Ære).
1 Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.