Forkynneren 8:4
Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.
31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
9 Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke.
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!
21 Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig.
22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
4 Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
9 Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øine, vil jeg gjøre; saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.