Forkynneren 8:4

Original Norsk Bibel 1866

Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 9:12 : 12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
  • Job 34:18-19 : 18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige? 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
  • Dan 4:35 : 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
  • Rom 13:1-4 : 1 Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket; 2 saa at hvo, som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Forordning; men de, som imodstaae, skulle faae deres Dom. 3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den. 4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.
  • Luk 12:4-5 : 4 Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere. 5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
  • Rom 9:20 : 20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes?
  • Ordsp 19:12 : 12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
  • Ordsp 20:2 : 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
  • Ordsp 30:31 : 31 en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
  • Dan 3:15 : 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
  • Job 33:12-13 : 12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske. 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
  • 1 Kong 2:25 : 25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
  • 1 Kong 2:29-34 : 29 Og det blev Kong Salomo tilkjendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og see, (han stod) hos Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham. 30 Og der Benaja kom til Herrens Paulun, da sagde han til ham: Saa siger Kongen: Gak ud; og han sagde: Nei, thi her vil jeg døe; og Benaja førte Svar tilbage til Kongen og sagde: Saa har Joab talet og saa svaret mig. 31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus. 32 Og Herren skal lade hans Blod komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda; 33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved i Evighed; men David og hans Sæd og hans Huus og hans Throne skal have Fred af Herren indtil evig (Tid). 34 Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham, og han blev begraven i sit Huus i Ørken.
  • 1 Kong 2:46 : 46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.

    2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

    3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.

  • 5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

  • 74%

    15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.

    16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.

  • 73%

    13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.

    14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.

  • 37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?

  • 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?

  • 5 Og Kong Zedekias sagde: See, han er i eders Haand; thi Kongen kan jo ingen Ting gjøre imod eder.

  • 31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.

  • 18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?

  • 71%

    4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.

    5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?

  • 8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?

  • 2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

  • 9 Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke.

  • 28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.

  • 8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.

  • 4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.

  • 70%

    1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

    2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

  • 21 Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.

  • 4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.

  • 37 Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.

  • 1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

  • 2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.

  • 10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig.

  • 22 (det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.

  • 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.

  • 12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

  • 4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.

  • 8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.

  • 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.

  • 21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;

  • 4 Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.

  • 4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.

  • 9 Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.

  • 3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?

  • 13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.

  • 25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.

  • 4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øine, vil jeg gjøre; saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.