Ordspråkene 29:4
En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
23 En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
8 Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de Seende og forvende de Retfærdiges Sager.
19 Du skal ikke bøie Retten, du skal og ikke ansee Nogens Person, og du skal ikke tage Gave; thi Gaven forblinder de Vises Øine og forvender de Retfærdiges Sager.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
27 Den, som er meget gjerrig, forstyrrer sit Huus, men den, som hader Gaver, skal leve.
28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
5 Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
8 Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.
26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
23 Dine Fyrster ere modvillige og Tyvenes Staldbrødre, de elske alle Skjenk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe en Faderløs Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
17 Saligt er du, Land, hvis Konge er født af de Ypperste, og hvis Fyrster ville æde i Tide til Styrke og ikke til Drukkenskab.
34 Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
5 Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
11 Ved de Oprigtiges Velsignelse ophøies en Stad, men ved de Ugudeliges Mund nedbrydes den.
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.