Ordspråkene 22:16

Original Norsk Bibel 1866

Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 12:5 : 5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
  • Jak 2:13 : 13 Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
  • Jak 5:1-5 : 1 Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder! 2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte; 3 eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage. 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren. 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.
  • Job 20:19-29 : 19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det. 20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode. 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham. 23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød. 24 Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham. 25 (Gud) uddrog sit Sværd, og det gik ud af hans Liv, og (som) en Lynild skal det gaae ud af hans Galde; Forfærdelser (skulle være) over ham. 26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun. 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham. 28 Hans Huses Indkomme skal bortføres, (alt hans Gods) skal flyde bort paa hans Vredes Dag. 29 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.
  • Ordsp 14:31 : 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
  • Ordsp 22:22-23 : 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten. 23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
  • Ordsp 28:3 : 3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
  • Ordsp 28:22 : 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
  • Mika 2:2-3 : 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv. 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
  • Sak 7:9-9 : 9 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder. 10 Og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og tænker ikke Ondt, Nogen imod sin Broder, i eders Hjerte. 11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre. 12 Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth. 13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth. 14 Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.
  • Luk 6:33-35 : 33 Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod eder, hvad Tak have I (derfor)? thi og Syndere gjøre det samme. 34 Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen. 35 Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
  • Luk 14:12-14 : 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag. 13 Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde; 14 saa skal du være salig; thi de have ikke at betale dig igjen, men det skal igjen gives dig i de Retfærdiges Opstandelse.
  • Luk 16:24 : 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 79%

    7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

    8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.

    9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.

  • 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 78%

    7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

  • 77%

    15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

    16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 77%

    20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

    21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.

  • 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.

  • 7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 75%

    19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

    20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.

  • 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,

  • 26 Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.

  • 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.

  • 28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

  • 17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.

  • 7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.

  • 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.