Ordspråkene 14:20

Original Norsk Bibel 1866

En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:4 : 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.
  • Ordsp 19:6-7 : 6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand. 7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
  • Est 3:2 : 2 Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).
  • Est 5:10-11 : 10 Men Haman holdt sig, og han kom til sit Huus; og han sendte (Bud) og lod hente sine Venner og Seres, sin Hustru. 11 Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
  • Job 6:21-23 : 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte. 22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue? 23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
  • Job 19:13-14 : 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig. 14 Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.
  • Job 30:10 : 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
  • Ordsp 10:15 : 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 21Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.

  • 82%

    6Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.

    7Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.

  • 15En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 77%

    23En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

    24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.

  • 16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 75%

    7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 3En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 10En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 22Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 19De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.

  • 8Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 2En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.

  • 7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 6Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 4De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 13Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 5Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 6I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.

  • 16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 11Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • 13En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.

  • 41Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

  • 2Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.

  • 16Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 22Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.

  • 17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.

  • 22Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.

  • 13eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 14Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.

  • 7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 10Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.

  • 17Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

  • 3Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.

  • 20En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.