Jobs bok 6:14

Original Norsk Bibel 1866

Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 17:17 : 17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
  • Luk 23:40 : 40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: Frygter du ei heller for Gud, da du er under den samme Dom?
  • Rom 12:15 : 15 Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
  • 1 Kor 12:26 : 26 Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
  • 2 Kor 11:29 : 29 Hvo er skrøbelig, uden at jeg og er skrøbelig? hvo bliver forarget, uden at det brænder i mig?
  • Gal 6:2 : 2 Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
  • Hebr 13:3 : 3 Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.
  • 1 Mos 20:11 : 11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.
  • Job 4:3-5 : 3 See, du haver underviist Mange, og styrket de trætte Hænder. 4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ. 5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
  • Job 15:4 : 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
  • Job 16:5 : 5 (Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).
  • Job 19:21 : 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.
  • Sal 36:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme). 2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine. 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 21Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 74%

    13Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

    14Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.

  • 27Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 72%

    20Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

    21Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

  • 3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.

  • 71%

    14Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.

    15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 24I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!

  • 7Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.

  • 4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 10Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.

  • 15Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm,

  • 11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

  • 70%

    20En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

    21Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.

  • 70%

    17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.

    18Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 25Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 11Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.

  • 16derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

  • 24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.

  • 6Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?

  • 16Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

  • 10Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.

  • 19Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 20Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 9Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 8Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,

  • 5(Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.

  • 11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

  • 9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.

  • 14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.

  • 1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,

  • 10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.

  • 13Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • 9Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

  • 5(Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,

  • 11Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

  • 16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,

  • 18Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.