Ordspråkene 18:24
En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Ordsp 17:17 : 17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
- Ordsp 27:9 : 9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
- Matt 26:49-50 : 49 Og han traadte strax til Jesum og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. 50 Men Jesus sagde til ham: Ven! hvorfor er du kommen? Da traadte de frem, og lagde Hænder paa Jesum og grebe ham.
- Joh 15:13-15 : 13 Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner. 14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder. 15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.
- 1 Krøn 12:38-40 : 38 Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge. 39 Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem. 40 Ja og de, som vare nær hos dem, indtil Isaschar og Sebulon og Naphthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øxnene, Spise af Meel, Klumper Figen og Klaser Rosiner og Viin og Olie og Øxne og Faar i Mangfoldighed; thi der var en Glæde i Israel.
- 1 Sam 19:4-5 : 4 Saa talede Jonathan godt om David til Saul, sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gjerninger dig meget gode. 5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
- 1 Sam 30:26-31 : 26 Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner, af Rovet og lod sige: See, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Rov; 27 (nemlig) til dem i Bethel, og til dem i Ramoth mod Sønden, og til dem i Jatthir, 28 og til dem i Aroer, og til dem i Siphmoth, og til dem i Esthemoa, 29 og til dem i Rachal, og til dem i de Jerahmeeliters Stæder, og til dem i de Keniters Stæder, 30 og til dem i Horma, og til dem i Chor-Asan, og til dem i Athach, 31 og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.
- 2 Sam 1:26 : 26 (Det gjør) mig meget ondt for dig, min Broder Jonathan! du var mig saare liflig, din Kjærlighed var mig underligere end Qvinders Kjærlighed.
- 2 Sam 9:1-9 : 1 Og David sagde: Mon der er endnu Nogen, som er overbleven af Sauls Huus, saa vil jeg gjøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld? 2 Og der var en Tjener af Sauls Huus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: (Ja,) din Tjener. 3 Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er Nogen af Sauls Huus? saa vil jeg gjøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er brudt paa Fødderne. 4 Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: See, han er i Machirs, Ammiels Søns, Huus i Lo-Debar. 5 Da sendte Kong David hen og lod hente ham af Machirs, Ammiels Søns, Huus fra Lo-Debar. 6 Og Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøiede sig; og David sagde: Mephiboseth! og han sagde: See, (her er jeg) din Tjener. 7 Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil visseligen gjøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders, Skyld, og jeg vil give dig igjen al din Faders Sauls Mark; men du, du skal stedse æde Brød ved mit Bord. 8 Og han nedbøiede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du seer omkring til en død Hund, saasom jeg er? 9 Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Dreng, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Huus til, haver jeg givet din Herres Søn. 10 Saa skal du, du og dine Sønner og dine Tjenere, dyrke hans Land og føre (Afgrøden) ind, at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf, men Mephiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord; og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere. 11 Og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gjøre; og (David sagde:) Mephiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn. 12 Og Mephiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Micha; og Alle, som boede i Zibæ Huus, de vare Mephiboseths Tjenere. 13 Og Mephiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord; og han var lam paa begge sine Fødder.
- 2 Sam 16:17 : 17 Men Absalom sagde til Husai: Er denne din Miskundhed mod din Ven? hvorfor drog du ikke med din Ven?
- 2 Sam 17:27-29 : 27 Og det skede, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas Søn, fra Ammons Børns Rabba, og Machir, Ammiels Søn, fra Lo-Debar, og Barsillai, den Gileaditer, fra Roglim, 28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Meel og stegte Ax og Bønner og Lindser, ogsaa (af de samme) tørrede, 29 og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.
- 2 Sam 19:30-39 : 30 Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus. 31 Og Barsillai, den Gileaditer, kom ned fra Roglim og foer med Kongen over Jordanen for at ledsage ham over Jordanen. 32 Og Barsillai var saare gammel, fiirsindstyve Aar gammel, og han forsørgede Kongen, der han opholdt sig i Mahanaim, thi han var en saare mægtig Mand. 33 Og Kongen sagde til Barsillai: Drag du over med mig, saa vil jeg forsørge dig hos mig i Jerusalem. 34 Men Barsillai sagde til Kongen: Hvad er det, jeg endnu haver at leve, at jeg skulde fare op med Kongen til Jerusalem? 35 Jeg er idag fiirsindstyve Aar gammel; mon jeg skulde kjende, hvad Godt eller Ondt er? mon din Tjener kunde smage, hvad jeg æder, eller hvad jeg drikker? mon jeg kan høre ydermere paa Sangeres eller Sangerskers Røst? hvorfor skulde da din Tjener ydermere være min Herre Kongen til Byrde? 36 Din Tjener skal gaae lidet over Jordanen med Kongen; men hvorfor vil Kongen gjøre mig et saadant Vederlag? 37 Kjære, lad din Tjener vende om, at jeg maa døe i min Stad ved min Faders og min Moders Grav; men see, der er din Tjener Chimham, han skal fare over med min Herre Kongen, gjør saa mod ham, hvad dig godt synes. 38 Og Kongen sagde: Chimham skal drage over med mig, og jeg, jeg vil gjøre mod ham, hvad dig godt synes; ja, alt det, som du udvælger hos mig, vil jeg gjøre dig. 39 Og alt Folket var draget over Jordanen, og Kongen var dragen over, og Kongen kyssede Barsillai og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit Sted.
- 2 Sam 21:7 : 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Ordsp 17:17-182 vers79%
17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
- 77%
4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.
- Ordsp 27:9-102 vers75%
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
- Ordsp 19:6-83 vers74%
6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.
7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
- 73%
20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
- 73%
17 Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
- Ordsp 22:24-252 vers72%
24 Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
25 at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
- 71%
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
- 71%
23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
- 70%
1 Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,
- 70%
9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
- Ordsp 16:28-292 vers70%
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
29 En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
- Ordsp 27:5-62 vers70%
5 Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
6 Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
- 70%
16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
- 69%
14 Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.
- Joh 15:13-142 vers69%
13 Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder.
- 69%
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
- 69%
10 Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.
- 68%
9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.
- 68%
14 Hvo, som velsigner sin Næste med høi Røst om Morgenen, naar han aarle opstaaer, det skal regnes ham for en Forbandelse.
- 68%
22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
- 67%
6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;
- 67%
19 En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
- 67%
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
- 67%
20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
- 67%
17 Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
- 67%
19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
- 67%
23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.
- 67%
9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
- 66%
15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.
- 66%
13 Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham.
- 66%
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
- 66%
4 I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
- 66%
27 Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.
- 66%
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
- 66%
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!