Ordspråkene 27:5
Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
23Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
9Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
17Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kjærlighed hos, end en fed Oxe, naar der er Had hos.
12Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.
25Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
10De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
19Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
20Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
10Han skal visseligen straffe eder, om I ansee Personer i Løndom.
4Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
14En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
1Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
9Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
12(Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
26Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
17Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal jo overbevise din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
7Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
8Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig.
16(Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
17Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
10Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
19Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.
13Den, som vandrer (som) en Bagvasker, aabenbarer hemmeligt Raad, men den, som er trofast i (sin) Aand, skjuler Sagen.
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
19Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
4paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
5Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
13Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke, men den, som bekjender, og som forlader (dem), skal faae Barmhjertighed.
13Men alt det, man overbevises om, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.
1En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
7Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
17Thi der er Intet skjult, som jo skal blive aabenbaret, og Intet er hemmeligt, som man jo skal faae at vide, og som jo skal komme for Lyset.
23Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
15Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
12og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
24En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.