Amos 5:10
De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
10 Blodgjerrige Mænd hade en fuldkommen (Mand), men Oprigtige søge hans Sjæl.
2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
24 Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.
25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
15 Hader Ondt og elsker Godt, og bestiller Dom i Porten; maaskee Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det Overblevne af Joseph naadig.
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
10 Han skal visseligen straffe eder, om I ansee Personer i Løndom.
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
8 Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
5 Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
1 Vee dem, som beskikke uretfærdige Skikke, og de Skrivere, som skrive Møie,
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.
9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,
15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
7 I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.
2 Og de, som ere afvegne, fordybe sig til at slagte; men jeg er den, som tugter dem allesammen.
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.