Ordspråkene 11:20
De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.
8 De Ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed, men de Oprigtiges Bøn er hans Velbehagelighed.
9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
13 (fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
16 Thi hver, som gjør dette, er en Vederstyggelighed for Herren din Gud, (ja) hver, som gjør Uret.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
21 Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres slemme (Afguders) og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Gjerning vil jeg lægge paa deres Hoved, sagde den Herre Herre.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
23 Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
10 Forskjellig Vægt og forskjellig Epha, de ere ogsaa begge en Vederstyggelighed for Herren,
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
27 De Ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere, (naar) de lade det fremkomme med et skjændeligt (Forsæt).
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
15 Det er den Retfærdige en Glæde at gjøre Ret, men Fordærvelse er for dem, som gjøre Uret.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
11 De Ugudeliges Huus skal ødelægges, men de Oprigtiges Paulun skal blomstre.
14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
5 Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;