Ordspråkene 2:13
(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
13De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
19De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
15Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
17De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
16der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
9Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
8og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk?
15De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn,
7Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.
8De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
18Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
3De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
7I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
29Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
27Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
2Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
2Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
4De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
20Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
27fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
3ja de, som ikke gjøre Uretfærdighed, som vandre paa hans Veie.
8En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
12Derfor skal deres Vei være for dem som (meget) slibrige (Veie) i Mørke, de skulle bortstødes og falde derpaa; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem i deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.