Jesaja 5:20
Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
22Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik,
23dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
18Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!
19som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.
7I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.
1Vee dem, som beskikke uretfærdige Skikke, og de Skrivere, som skrive Møie,
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
18Vee dem, som begjære Herrens Dag! hvortil (tjener) den eder? Herrens Dag, den er Mørkhed og ikke Lys,
20Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
15Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
13(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
14dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
1Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
30En forskrækkelig og gruelig Ting skeer i Landet:
11Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
2De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
19De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
17I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
11Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
10som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
24Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.
19Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
20Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham);
30Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
20(Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
15Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel!
14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
23Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
14Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.
11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
20Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
1Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!
16Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
5Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.
10Forskjellig Vægt og forskjellig Epha, de ere ogsaa begge en Vederstyggelighed for Herren,
26Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.
22Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
15Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
22Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
23Men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt; dersom derfor det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket?