Malaki 2:17

Original Norsk Bibel 1866

I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 43:24 : 24 Du kjøbte mig ikke Calmus for Penge, skjenkede mig ikke (overflødigen) med dit Slagtoffers Fedme; sandeligen, du kom mig til at tjene i dine Synder, du gjorde mig Møie med dine Misgjerninger.
  • Sal 73:3-9 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel. 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker. 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang. 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie. 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden. 10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem, 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste? 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset. 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed, 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der). 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
  • Sef 1:12 : 12 Og det skal skee paa den samme Tid, da vil jeg randsage Jerusalem med Lygterne, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa deres Bærme, dem, som sige i deres Hjerte: Herren skal ikke gjøre Godt, og ei gjøre Ondt.
  • Fork 8:11 : 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
  • Mal 2:14 : 14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.
  • Mal 3:8 : 8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
  • Mal 3:13-15 : 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig? 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt? 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Matt 11:18-19 : 18 Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen. 19 Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
  • 2 Pet 3:3-4 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster 4 og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.
  • Jes 1:14 : 14 Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eders bestemte (Høitider), jeg er kjed af dem; jeg er træt af at fordrage (dem).
  • Jes 5:18-20 : 18 Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb! 19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det. 20 Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
  • Jes 7:13 : 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
  • Jes 30:18 : 18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • 1 Sam 2:3 : 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?
  • Job 34:5-9 : 5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret. 6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig). 7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand, 8 og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk? 9 Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.
  • Job 34:17 : 17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
  • Job 34:36 : 36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
  • Job 36:17 : 17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
  • Sal 10:11-13 : 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed. 12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige. 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
  • Mal 1:6-7 : 6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn? 7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.
  • Sal 95:9-9 : 9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning. 10 Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;
  • Jer 15:6 : 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.
  • Esek 8:12 : 12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
  • Esek 9:9 : 9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.
  • Esek 16:43 : 43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.
  • Amos 2:13 : 13 See, jeg vil trykke eders Sted, som en Vogn trykker, der er fuld med Neg,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

    14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

  • 79%

    12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.

    13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.

  • 29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • Mal 1:6-9
    4 vers
    77%

    6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?

    7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.

    8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth.

    9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.

  • 10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

  • 76%

    13 Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.

    14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.

  • 17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.

  • 5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?

  • Mal 2:8-9
    2 vers
    75%

    8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.

    9 Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.

  • 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 25 Og I sagde: Herrens Vei er ikke ret. Hører dog, Israels Huus! mon min Vei ikke være ret? mon ikke eders Veie ere urette?

  • 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 7 I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.

  • 7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.

  • 12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?

  • 10 I Fyrster af Sodom, hører Herrens Ord! Folk af Gomorra, mærker vor Guds Lov!

  • 74%

    36 Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.

    37 Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?

  • 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!

  • 7 Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?

  • 15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 17 Dog sagde dit Folks Børn: Herrens Vei er ikke ret; enddog deres egen Vei er ikke ret.

  • 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?

  • 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?

  • 8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.

  • 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.

  • 15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.

  • 15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 3 Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.

  • 13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?

  • 1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet.

  • 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.

  • 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.

  • 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?

  • 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.