Malaki 1:6
En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.
8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth.
9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.
10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.
11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth.
12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.
13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.
14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.
30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
1 Og nu, dette Bud hører til eder, I Præster!
2 Om I ikke høre det, og om I ei lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Ære, sagde den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser, ja, jeg haver ogsaa allerede forbandet (Enhver af) dem, fordi I ville ikke lægge det paa Hjerte.
7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.
8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.
9 Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.
10 Have vi ikke allesammen een Fader? haver ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den Ene imod den Anden, at vanhellige vore Fædres Pagt?
7 Fra eders Fædres Dage afvege I fra mine Skikke og bevarede dem ikke; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth; og I sagde: Hvormed skulle vi vende om?
8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?
13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?
6 Dog, mine Ord og mine Skikke, som jeg bød mine Tjenere, Propheterne, have de ikke rammet eders Fædre? saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gjøre os efter vore Veie og efter vore Idrætter, saaledes haver han gjort imod os.
13 Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.
9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
10 Og I kom (dog) og stode for mit Ansigt i dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, og sagde: Vi ere befriede; paa det (I siden kunde) gjøre alle disse Vederstyggeligheder.
11 Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
1 Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.
7 De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.
29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
1 (Saa) sagde Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg forskjød hende? eller hvo er den af mine Aagerkarle, til hvem jeg solgte eder? see, I ere solgte for eders Misgjerninger, og eders Moder er førskudt for eders Overtrædelser.
31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?
2 Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.
16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.