Haggai 1:9
I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.
3 Og Herrens Ord skede formedelst Haggai, Propheten, sigende:
4 Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?
5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
18 Lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, (nemlig) fra den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), ja fra den Dag, Herrens Tempels Grundvold blev lagt, lægger (det) paa eders Hjerte.
8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus?
13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.
9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.
10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.
21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Huus, og hans Hænder skulle udrette det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder.
11 Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
15 Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
15 Og der skulle komme (Nogle) langt fra og bygge Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder; og dette skal skee, om I ville flitteligen høre Herrens eders Guds Røst.
13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
3 Hvo er overbleven iblandt eder, som saae dette Huus i sin første Herlighed? og hvorledes see I det nu? er det ikke imod det som Intet for eders Øine?
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
7 Ja, jeg vil bevæge alle Hedningerne, og alle Hedningernes Længsel skal komme, og jeg vil fylde dette Huus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
11 Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.
12 Men gaaer dog til mit Sted, som var i Silo, der hvor jeg lod mit Navn boe i Begyndelsen, og seer, hvad jeg haver gjort ved det for mit Folks Israels Ondskabs Skyld.
13 Og nu, fordi I gjøre alle disse Gjerninger, siger Herren, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og jeg kaldte ad eder, og I svarede ikke,
14 da vil jeg gjøre ved dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, paa hvilket I forlade eder, og det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde ved Silo.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.
9 Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
8 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,
4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.
13 Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.
4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
4 Saa skal du sige til ham: Saa sagde Herren: See, det jeg byggede, nedbryder jeg, og det jeg plantede, oprykker jeg, ja dette ganske Land.
6 Og jeg sagde: Hvor gaaer du hen? og han sagde til mig: Til at maale Jerusalem, at see, hvor vid den (skal være), og hvor lang den (skal være).
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
5 Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
6 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal Intet blive tilovers, siger Herren.
11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,