Haggai 2:3

Original Norsk Bibel 1866

Hvo er overbleven iblandt eder, som saae dette Huus i sin første Herlighed? og hvorledes see I det nu? er det ikke imod det som Intet for eders Øine?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esra 3:12 : 12 Men Mange af Præsterne og Leviterne og de øverste Fædre, de Gamle, som havde seet det første Huus, da det stod paa sin Grundvold, der dette Huus nu stod dem for Øinene, græd med høi Røst; men Mange opløftede Røsten med Frydeskrig (og) med Glæde;
  • Esek 7:20 : 20 Og de havde sat deres Prydelses Deilighed til en Hovmod, og de gjorde deres Vederstyggeligheder (og) deres slemme (Afguders) Billeder deraf; derfor gjorde jeg dem det til Ureenhed.
  • Hag 2:9 : 9 Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
  • Sak 4:9-9 : 9 Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Huus, og hans Hænder skulle udrette det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder. 10 Thi hvo foragter disse ringe Tings Dag? dog de skulle glæde sig, naar de see den Vægt af Tin (med) disse syv (Øine paa) i Serubabels Haand; (de ere) Herrens Øine, som løbe omkring igjennem alt Landet.
  • Luk 21:5-6 : 5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han: 6 (Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,

  • 2Tal dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og til det overblevne Folk, og siig:

  • Hag 1:4-5
    2 vers
    77%

    4Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?

    5Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.

  • 12Men Mange af Præsterne og Leviterne og de øverste Fædre, de Gamle, som havde seet det første Huus, da det stod paa sin Grundvold, der dette Huus nu stod dem for Øinene, græd med høi Røst; men Mange opløftede Røsten med Frydeskrig (og) med Glæde;

  • 15Og nu, lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, førend der blev lagt Steen paa Steen i Herrens Tempel:

  • 75%

    7Hvo er du, du store Bjerg? du skal blive til en Slette for Serubabels Ansigt; og han skal udføre Hovedhjørnestenen, saa de skulle opløfte Røsten, (raabende): Naade, Naade (være) med den!

    8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    9Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Huus, og hans Hænder skulle udrette det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder.

    10Thi hvo foragter disse ringe Tings Dag? dog de skulle glæde sig, naar de see den Vægt af Tin (med) disse syv (Øine paa) i Serubabels Haand; (de ere) Herrens Øine, som løbe omkring igjennem alt Landet.

  • Hag 1:1-2
    2 vers
    74%

    1I det andet Kong Darii Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, sigende:

    2Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.

  • Hag 1:7-9
    3 vers
    74%

    7Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.

    8Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.

    9I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.

  • 9Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.

  • 8Men i det andet Aar, efterat de vare komne til Guds Huus i Jerusalem, i den anden Maaned, begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne, og alle de, som vare komne af Fængslet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve Aar gamle og derover, at byde over Herrens Huses Gjerning.

  • 9Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.

  • 3Hvo er iblandt eder af alt hans Folk? hans Gud være med ham, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herrens, Israels Guds, Huus; han er den Gud, som er i Jerusalem.

  • 18Lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, (nemlig) fra den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), ja fra den Dag, Herrens Tempels Grundvold blev lagt, lægger (det) paa eders Hjerte.

  • 72%

    15Og han sagde til ham: Tag disse Kar, gak bort (og) før dem ind i Templet, som er i Jerusalem, og lad Guds Huus bygges paa sit Sted.

    16Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Huus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldkommet.

    17Og dersom det nu (synes) godt for Kongen, saa lad lede der i Kongens Liggendefæes Huus, som er i Babel, om det er (saa), at der er given Befaling af Kong Cyrus at bygge dette Guds Huus i Jerusalem, og at man sender til os Kongens Villie derom.

  • 3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.

  • 72%

    8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.

    9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

  • 21Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?

  • 6Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.

  • 17Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.

  • 71%

    2Da gjorde Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sig rede og begyndte at bygge Guds Huus, som var i Jerusalem, og med dem de Guds Propheter, som styrkede dem.

    3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

    4Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.

  • 7Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.

  • 3Men Serubabel og Jesua og de Øvrige af de øverste Fædre for Israel sagde til dem: (Det sømmer sig) ikke, at I og vi bygge vor Guds Huus; men vi, vi ville alene bygge Herren, Israels Gud, (det,) saasom Kong Cyrus, Kongen af Persien, bød os.

  • 71%

    11Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det.

    12Men efterat vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, den Chaldæers, Haand, og han nedbrød dette Huus og førte Folket bort til Babel.

  • 8Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus?

  • 70%

    14Og Herren opvakte Serubabels, Sealthiels Søns, Judæ Fyrstes, Aand, og Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Aand, og alt det overblevne Folks Aand, og de kom og gjorde Gjerningen paa den Herre Zebaoths, deres Guds, Huus,

    15paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette (Maaned), i Kong Darii det andet Aar.

  • 12Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og alt det Overblevne af Folket Herrens deres Guds Røst og Haggai, Prophetens, Ord, saasom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket frygtede for Herrens Ansigt.

  • 6Dog, hvo formaaer (med sin) Kraft at bygge ham et Huus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte ham; og hvo er jeg, at jeg skulde bygge ham et Huus uden til at gjøre Røgelse for hans Ansigt?

  • 11Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

  • 2Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?

  • 1Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,

  • 15Og der skulle komme (Nogle) langt fra og bygge Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder; og dette skal skee, om I ville flitteligen høre Herrens eders Guds Røst.

  • 4Thi Staden var vid og bred og stor, men (der var) lidet Folk midt i den, og Husene vare ikke byggede.

  • 19Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de andre Kar, de, som ere overblevne i denne Stad,

  • 4tre Rader af store Stene og en Rad af nyt Træ, og at Bekostningen skulde gives af Kongens Huus.

  • 16Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.

  • 11Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.