Haggai 2:9
Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
7 Ja, jeg vil bevæge alle Hedningerne, og alle Hedningernes Længsel skal komme, og jeg vil fylde dette Huus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.
10 Paa den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), i det andet Darii Aar, skede Herrens Ord ved Haggai, Propheten, sigende:
1 I det andet Kong Darii Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, sigende:
2 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.
3 Og Herrens Ord skede formedelst Haggai, Propheten, sigende:
4 Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Huus, og hans Hænder skulle udrette det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.
1 I den syvende (Maaned), paa den een og tyvende (Dag) i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, sigende:
2 Tal dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og til det overblevne Folk, og siig:
3 Hvo er overbleven iblandt eder, som saae dette Huus i sin første Herlighed? og hvorledes see I det nu? er det ikke imod det som Intet for eders Øine?
4 Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,
15 Og nu, lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, førend der blev lagt Steen paa Steen i Herrens Tempel:
12 Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og alt det Overblevne af Folket Herrens deres Guds Røst og Haggai, Prophetens, Ord, saasom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket frygtede for Herrens Ansigt.
13 Da sagde Haggai, Herrens Bud, ved Herrens Budskab, til Folket, sigende: Jeg er med eder, siger Herren.
6 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.
19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
20 Og Herrens Ord skede anden Gang til Haggai paa den fire og tyvende (Dag) i Maaneden, sigende:
21 Siig til Serubabel, Judæ Fyrste, sigende: Jeg vil bevæge Himmelen og Jorden.
15 Og der skulle komme (Nogle) langt fra og bygge Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder; og dette skal skee, om I ville flitteligen høre Herrens eders Guds Røst.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
2 Og det skal skee i de sidste Dage, (da) skal Herrens Huses Bjerg være beredt ovenpaa Bjergene og ophøies over Høiene, og alle Hedninger skulle løbe dertil.
18 Og den Herre Zebaoths Ord skede til mig, sigende:
20 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere.
6 Da svarede han og sagde til mig, sigende: Dette er Herrens Ord til Serubabel, sigende: (Det skal) ikke (skee) ved Hær eller ved Magt, men ved min Aand, siger den Herre Zebaoth.
8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus?
1 Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:
9 Og jeg, jeg vil være den en gloende Muur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Ære midt i den.
10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
5 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand.
12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).
4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.
1 Men det skal skee i de sidste Dage, at Herrens Huses Bjerg skal være beredt paa Bjergenes Top, og det skal ophøies over Høiene, og Folk skulle løbe til det.
3 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Bedrer eders Veie og eders Idrætter, saa vil jeg lade eder boe paa dette Sted.
23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.
38 See, de Dage komme, siger Herren, at denne Stad skal bygges for Herren fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.
21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?
12 Og siig til ham, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: See en Mand, Zemach er hans Navn, thi paa sit Sted skal han give Grøde og bygge Herrens Tempel.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
5 Og det Huus, som jeg vil bygge, (skal være) stort; thi vor Gud er større end alle Guderne.