Nehemja 2:17
Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2da kom Hanani, en af mine Brødre, han og (nogle) Mænd af Juda, og jeg spurgte dem om Jøderne, som vare undkomne, som vare overblevne af Fængslet, og om Jerusalem.
3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.
4Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.
18Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.
19Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen?
20Da svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vi ville gjøre os rede og bygge; men I have ikke Deel eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem.
5Og skjul ikke over deres Misgjerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret (dig) tvært over for dem, som byggede.
6Men vi byggede Muren, saa at den ganske Muur blev sammenføiet indtil midt derpaa; thi Folket havde Hjerte til at gjøre det.
7Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.
8Og de gjorde alle et Forbund tilhobe, til at komme at stride imod Jerusalem og at gjøre en Forvildelse deri.
9Men vi bade til vor Gud, og vi stillede Vagt imod dem Dag og Nat for deres Skyld.
10Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.
11Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op.
12Og det skede, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde os det (vel) ti Gange, af alle Steder, af hvilke I kunde komme tilbage til os,
13da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.
17De, som byggede paa Muren, og som bare Byrden, (og) de, som lagde paa dem, de gjorde med deres ene Haand Gjerningen, og med den anden holdt de Vaabenet.
18Og de, som byggede, havde hver sit Sværd bundet ved sine Lænder, og byggede (saa); og den, som blæste i Trompeten, var hos mig.
19Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden.
12Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe.
13Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme.
8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
1Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.
2Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?
3Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur.
15Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage.
16Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.
15Og det skede, der vore Fjender hørte, at det var os tilkjendegivet, da gjorde Gud deres Raad til Intet, og vi vendte os alle til Muren igjen, hver til sin Gjerning.
13Og jeg drog ud af Dalporten om Natten, og imod Dragens Kilde og til Møgporten, og jeg agtede paa Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede ved Ild.
1Og det skede, der det hørtes af Saneballat og Tobia og Gesem, den Araber, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og der var intet Rift derpaa bleven tilovers, enddog jeg havde ikke opreist indtil denne Tid Døre i Portene,
2da sendte Saneballat og Gesem til mig at lade sige: Gak (med) og lad os samles tilhobe i Landsbyerne i den Dal (ved) Ono; men de tænkte at gjøre mig Ondt.
9Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.
3Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke see ilde ud, da den Stad, (i hvilken) mine Fædres Begravelsers Huus er, (ligger) øde, og dens Porte ere fortærede med Ild?
16Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.
3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
4Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.
16Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
9Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?
21Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten.
1Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
3Og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen bliver hed, og medens de (endnu) staae (derhos), da skulle de tillukke Dørene og holde dem (lukkede), og man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt, og hver tvært over for sit Huus.
4Thi Staden var vid og bred og stor, men (der var) lidet Folk midt i den, og Husene vare ikke byggede.
15at man maa lede i dine Fædres Historiebog, saa skal du finde i samme Historiebog og fornemme, at den Stad er en gjenstridig Stad, og Konger og Lande skadelig, og at de have gjort Affald derudi fra gammel Tid; derfor er (og) Staden ødelagt.
16Vi give Kongen tilkjende, at om denne Stad bliver bygget, og dens Mure fuldkommede, da beholder du ingen Deel paa denne Side Floden.
6Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,
10Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, det hørte, da gjorde det dem saare ondt, at der var et Menneske kommet til at søge Godt for Israels Børn.
22Thi jeg skammede mig at begjære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os fra Fjenden paa Veien; thi vi havde sagt til Kongen, sigende: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til Gode, og hans Styrke og hans Vrede er over Alle, som forlade ham.
11Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.
11Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det.