Esra 4:15

Original Norsk Bibel 1866

at man maa lede i dine Fædres Historiebog, saa skal du finde i samme Historiebog og fornemme, at den Stad er en gjenstridig Stad, og Konger og Lande skadelig, og at de have gjort Affald derudi fra gammel Tid; derfor er (og) Staden ødelagt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 24:20-25:1 : 20 Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring.
  • 2 Kong 25:4 : 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark.
  • Esra 4:12 : 12 Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe.
  • Neh 2:19 : 19 Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen?
  • Neh 6:6 : 6 Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,
  • Est 3:5-8 : 5 Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed. 6 Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk. 7 I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned. 8 Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive.
  • Jer 52:3-9 : 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 4 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og de leirede sig imod den, og de byggede Bolværk imod den trindt omkring. 5 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 6 I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark. 8 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret. 10 Og Kongen af Babel lod slagte Zedekias Børn for hans Øine, og han lod ogsaa slagte alle Judæ Fyrster i Ribla. 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre. 16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd. 17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte alt Kobber deraf til Babel. 18 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som de tjente med, toge de bort. 19 Og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Halvrørene, hvad som var heelt Guld, og hvad som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøxne, som vare under Stolene, hvilke Kong Salomo lod gjøre til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af dem, af alle disse Kar. 21 Og hvad Støtterne angaaer, var Høiden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen (lang), gik omkring den, og den var fire Fingre tyk, huul (indentil). 22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Høide var fem Alen, og Garnet og Granatæblerne omkring paa Kronen vare alle af Kobber; og paa denne (Maade) var (og) paa den anden Støtte og Granatæblerne. 23 Og der vare sex og halvfemsindstyve Granatæbler imod (de fire) Veir; alle Granatæblerne vare hundrede paa Garnet, trindt omkring. 24 Og Øversten for Drabanterne tog Seraja, den Ypperstepræst, og Zephanja, Præsten af det andet (Skifte), og tre Dørvogtere. 25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 27 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede. 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
  • Dan 6:4-9 : 4 Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige. 5 Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham. 6 Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov. 7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen! 8 Alle Landshøvdinger, Rigets Forstandere og Statholdere, Raadsherrer og Fyrster have raadslaget at stadfæste en kongelig Befaling og bekræfte et Forbud, at hver, som beder en Bøn af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden alene af dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen. 9 Nu, o Konge! stadfæste du samme Forbud, og lade det forfatte skriftlig; det skal ikke forandres, efter de Meders og Persers Lov, som ikke skal overtrædes. 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud. 11 Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn. 12 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud. 13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
  • Apg 17:6-7 : 6 Men der de ikke fandt dem, droge de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: Disse, som oprøre den hele Verden, ere og komne hid; 7 dem haver Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Keiserens Befalinger og sige en Anden at være Konge, (nemlig) Jesum.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    16Vi give Kongen tilkjende, at om denne Stad bliver bygget, og dens Mure fuldkommede, da beholder du ingen Deel paa denne Side Floden.

    17Kongen sendte Svar til Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, og de Øvrige af deres Selskab, som boede i Samaria, og de Øvrige paa hiin Side Floden: Fred, og paa en (vis) Tid.

    18Det Brev, som I sendte til os, er klarligen læst for mig.

    19Og er af mig given Befaling, at man skulde lede, og man haver fundet, at denne Stad haver fra gammel Tid ophøiet sig imod Konger, og der er gjort Oprør og Affald derudi.

  • 80%

    8Den Tid skreve Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, et Brev imod Jerusalem til Kong Artaxerxes paa denne Maade:

    9Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, og de Øvrige af deres Selskab, de af Dina og Apharsach, Tarpela, Apharsa, Erech, Babel, Susan, Dehava, Elam,

    10og de øvrige Folk, som den store og navnkundige Osnappar forflyttede og satte dem i Samarias Stad, og de Øvrige paa denne Side Floden, og paa en (vis) Tid.

    11Dette er Indholdet af Brevet, som de sendte til ham, til Kong Artaxerxes: Dine Tjenere, de Mænd paa denne Side Floden, og paa en (vis) Tid.

    12Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe.

    13Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme.

    14Nu, efterdi vi aldeles have vor Løn af (Kongens) Palads, og det ikke sømmer sig, at vi see paa Kongens Foragtelse, derfor have vi sendt hen og lade Kongen det vide;

  • 76%

    21Saa giver nu Befaling at forhindre de Mænd, at den Stad bliver ikke bygget, indtil der bliver given Befaling af mig.

    22Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade?

    23Der nu Indholdet af Kong Artaxerxes Brev blev læst for Rehum og Simsai, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hasteligen til Jerusalem til Jøderne, og forhindrede dem med Arm og Magt.

  • 17Og dersom det nu (synes) godt for Kongen, saa lad lede der i Kongens Liggendefæes Huus, som er i Babel, om det er (saa), at der er given Befaling af Kong Cyrus at bygge dette Guds Huus i Jerusalem, og at man sender til os Kongens Villie derom.

  • 12Men efterat vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, den Chaldæers, Haand, og han nedbrød dette Huus og førte Folket bort til Babel.

  • 75%

    4Og det skede, at Folket i Landet gjorde, at Judæ Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem fra at bygge.

    5Og de leiede Raadgivere imod dem for at gjøre deres Raad til Intet i alle Cyri, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darii, Kongen af Persiens, Rige.

    6Og i Ahasveri Rige, i hans Riges Begyndelse, skreve de et Klagemaal imod Indbyggerne i Juda og Jerusalem.

  • 74%

    8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.

    9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

  • Neh 6:6-7
    2 vers
    73%

    6Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,

    7og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.

  • 3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.

  • 73%

    3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

    4Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.

  • 17Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.

  • Neh 7:4-5
    2 vers
    72%

    4Thi Staden var vid og bred og stor, men (der var) lidet Folk midt i den, og Husene vare ikke byggede.

    5Og min Gud gav i mit Hjerte, at jeg samlede de Ypperste og Forstanderne og Folket, at regne dem i Slægtregister; og jeg fandt en Slægtregisters Bog paa dem, som vare i Førstningen opkomne (fra Fængslet), og fandt skrevet deri:

  • 72%

    1Da gav Kong Darius Befaling, og de ledte i Cancelliet, der Liggendefæet var henlagt i Babel.

    2Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven:

  • 5Og skjul ikke over deres Misgjerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret (dig) tvært over for dem, som byggede.

  • 14fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand,

  • 7Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.

  • 3Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke see ilde ud, da den Stad, (i hvilken) mine Fædres Begravelsers Huus er, (ligger) øde, og dens Porte ere fortærede med Ild?

  • 12Og Gud, som haver ladet sit Navn boe der, nedslaae hver Konge og Folk, som udrækker sin Haand at forandre det, at fordærve dette Guds Huus, som er i Jerusalem; jeg Darius haver givet Befaling, at det skal gjøres hasteligen.

  • 19Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.

  • 15Og det skede, der vore Fjender hørte, at det var os tilkjendegivet, da gjorde Gud deres Raad til Intet, og vi vendte os alle til Muren igjen, hver til sin Gjerning.

  • 71%

    1Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,

    2da kom de frem til Serubabel og til de øverste Fædre, og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have offret til ham fra Asar-Haddons, Kongen af Assyriens, Dage af, som førte os hid op.

  • 4da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.

  • 9Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.

  • 4Thi saa sagde Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judæ Kongers Huse, som ere nedbrudte formedelst Voldene og formedelst Sværdet:

  • 8Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres.

  • 20Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.

  • 3Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.

  • 7Og søger Stadens Fred, til hvilken jeg lod bortføre eder, og beder for den til Herren; thi naar den haver Fred, (saa) have I og Fred.

  • 2Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?

  • 31Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,