Haggai 2:4
Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,
Dog nu, Serubabel, vær frimodig, siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst, og vær frimodig, alt Folket i Landet, siger Herren, og gjører (det); thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Tal dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og til det overblevne Folk, og siig:
3 Hvo er overbleven iblandt eder, som saae dette Huus i sin første Herlighed? og hvorledes see I det nu? er det ikke imod det som Intet for eders Øine?
12 Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, og alt det Overblevne af Folket Herrens deres Guds Røst og Haggai, Prophetens, Ord, saasom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket frygtede for Herrens Ansigt.
13 Da sagde Haggai, Herrens Bud, ved Herrens Budskab, til Folket, sigende: Jeg er med eder, siger Herren.
14 Og Herren opvakte Serubabels, Sealthiels Søns, Judæ Fyrstes, Aand, og Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Aand, og alt det overblevne Folks Aand, og de kom og gjorde Gjerningen paa den Herre Zebaoths, deres Guds, Huus,
15 paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette (Maaned), i Kong Darii det andet Aar.
6 Da svarede han og sagde til mig, sigende: Dette er Herrens Ord til Serubabel, sigende: (Det skal) ikke (skee) ved Hær eller ved Magt, men ved min Aand, siger den Herre Zebaoth.
7 Hvo er du, du store Bjerg? du skal blive til en Slette for Serubabels Ansigt; og han skal udføre Hovedhjørnestenen, saa de skulle opløfte Røsten, (raabende): Naade, Naade (være) med den!
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Huus, og hans Hænder skulle udrette det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder.
10 Thi hvo foragter disse ringe Tings Dag? dog de skulle glæde sig, naar de see den Vægt af Tin (med) disse syv (Øine paa) i Serubabels Haand; (de ere) Herrens Øine, som løbe omkring igjennem alt Landet.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.
8 Men i det andet Aar, efterat de vare komne til Guds Huus i Jerusalem, i den anden Maaned, begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne, og alle de, som vare komne af Fængslet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve Aar gamle og derover, at byde over Herrens Huses Gjerning.
9 Da stod Jesua, hans Sønner og hans Brødre, (og) Kadmiel med hans Sønner, (og) Judæ Børn som een (Mand) til at byde over dem, som gjorde Gjerningen i Guds Huus; (iligemaade) Henadads Børn, deres Børn og deres Brødre, Leviterne.
2 Da gjorde Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sig rede og begyndte at bygge Guds Huus, som var i Jerusalem, og med dem de Guds Propheter, som styrkede dem.
3 Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,
2 da kom de frem til Serubabel og til de øverste Fædre, og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have offret til ham fra Asar-Haddons, Kongen af Assyriens, Dage af, som førte os hid op.
3 Men Serubabel og Jesua og de Øvrige af de øverste Fædre for Israel sagde til dem: (Det sømmer sig) ikke, at I og vi bygge vor Guds Huus; men vi, vi ville alene bygge Herren, Israels Gud, (det,) saasom Kong Cyrus, Kongen af Persien, bød os.
4 Og det skede, at Folket i Landet gjorde, at Judæ Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem fra at bygge.
23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.
5 med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
7 Ja, jeg vil bevæge alle Hedningerne, og alle Hedningernes Længsel skal komme, og jeg vil fylde dette Huus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
1 I det andet Kong Darii Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skede Herrens Ord formedelst Haggai, Propheten, til Serubabel, Sealthiels Søn, Judæ Fyrste, og til Josua, Jozadaks Søn, den Ypperstepræst, sigende:
2 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.
3 Hvo er iblandt eder af alt hans Folk? hans Gud være med ham, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herrens, Israels Guds, Huus; han er den Gud, som er i Jerusalem.
4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem.
5 Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.
6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veie, og dersom du tager vare paa min Varetægt, da skal du, du baade dømme mit Huus og ogsaa tage vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig, (at dine) Gange (skulle være) iblandt disse, (her) staae.
8 Hør dog, Josua, du Ypperstepræst! du og dine Venner, som boe for dit Ansigt, thi de, de ere forunderlige Mænd; thi see, jeg vil lade min Tjener Zemach komme.
7 Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.
13 Og de, som gjorde Gjerningen, gjorde, at Forbedringen tog til paa Gjerningen ved deres Tjeneste; og de oprettede Guds Huus til sin (rette) Skik, og de befæstede det.
15 Og der skulle komme (Nogle) langt fra og bygge Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig til eder; og dette skal skee, om I ville flitteligen høre Herrens eders Guds Røst.
11 Ja, tag (af dem) Sølv og Guld, og, gjør Kroner, og sæt (dem) paa Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Hoved.
12 Og siig til ham, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: See en Mand, Zemach er hans Navn, thi paa sit Sted skal han give Grøde og bygge Herrens Tempel.
21 Siig til Serubabel, Judæ Fyrste, sigende: Jeg vil bevæge Himmelen og Jorden.
9 Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
9 Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.
2 Og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede, og Serubabel, Sealthiels Søn, og hans Brødre, og byggede Israels Guds Alter til at offre Brændoffer derpaa, saasom skrevet er i Mose, den Guds Mands, Lov.
11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
4 Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det.
15 Og han sagde til ham: Tag disse Kar, gak bort (og) før dem ind i Templet, som er i Jerusalem, og lad Guds Huus bygges paa sit Sted.
16 Da kom den samme Sesbazar, han lagde Grundvolden til Guds Huus, som er i Jerusalem; og fra da af og indtil nu bygges det og er ikke fuldkommet.
7 Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gjerning.
11 Og see, Amaria, den Ypperstepræst, er over eder i alle Herrens Sager, og Sebadja, Ismaels Søn, den Fyrste i Judæ Huus, i alle Kongens Sager, (saa ere) og Fogederne, Leviterne, for eders Ansigt; værer frimodige og gjører (dette), og Herren skal være med den Gode.
4 Mon det være eders Tid, at I skulle boe i eders panelede Huse, og dette Huus skal være øde?
15 Og nu, lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, førend der blev lagt Steen paa Steen i Herrens Tempel: