Sakarja 1:15

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 47:6-9 : 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel. 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu. 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs. 9 Men disse to Ting skulle i et Øieblik komme paa dig paa een Dag, at blive barnløs og Enke; (ja) fuldkommeligen skulle de komme over dig for din Trolddoms Mangfoldigheds Skyld, for din Manens Skyld, som er saare stærk.
  • Jes 54:8 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • Jer 51:24 : 24 Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren.
  • Esek 25:12-17 : 12 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Edom gjorde det, da han hevnede sig haardeligen paa Judæ Huus, og de gjorde sig saare skyldige, da de hevnede sig paa dem, 13 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil udrække min Haand over Edom, og udrydde deraf Mennesker og Dyr; og jeg vil gjøre det øde fra Theman, og (indtil) Dedan skulle de falde ved Sværdet. 14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre. 15 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Philisterne. have handlet med Hevn, og have hevnet sig haardeligen med Røven efter (deres) Sjæls (Lyst), at fordærve med et evigt Fjendskab, 16 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil udrække min Haand over Philisterne, og udrydde de Crethier, og omkomme det Overblevne ved Havets Havn. 17 Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.
  • Sak 1:2 : 2 Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.
  • Sak 1:11 : 11 Men de svarede Herrens Engel, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, og sagde: Vi have vandret igjennem Landet, og see, alt Landet sidder og er stille.
  • Jer 48:11-13 : 11 Moab haver været tryg fra sin Ungdom, og ligget stille paa sin Bærme, og er ikke tømt af et Kar i det andet, og ikke dragen bort iblandt de Bortførte; derfor bliver hans Smag hos ham, og hans Lugt er ikke forandret. 12 Derfor, see, de Dage skulle komme, siger Herren, at jeg vil sende ham fremmede (Gjæster), som skulle føre ham til fremmede (Stæder), og de skulle tømme hans Kar og sønderbryde hans Flasker. 13 Og Moab skal beskjæmmes over Camos, ligesom Israels Huus blev beskjæmmet over Bethel, (hvorpaa) de forlode sig.
  • Sal 69:26 : 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
  • Jes 10:5-7 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader. 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
  • Sal 83:2-5 : 2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille. 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet. 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
  • Sal 123:4 : 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
  • Sal 137:7 : 7 Herre! kom Edoms Børn ihu paa Jerusalems (Hjemsøgelses) Dag, de, som sagde: Gjører bart, gjører bart indtil Grundvolden i den!
  • Jer 51:34-35 : 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig. 35 Den Vold, mig og mit Kjød (er skeet, komme) over Babel! skulle Zions Indbyggere sige, og mit Blod over Chaldæas Indbyggere! skal Jerusalem sige.
  • Esek 25:3-9 : 3 Og du skal sige til Ammons Børn: Hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre: Efterdi du sagde: Ha! om min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og om Israels Land, fordi det er ødelagt, og om Judæ Huus, fordi de ere farne (bort), idet de ere bortførte, 4 derfor, see, jeg vil give Folk af Østen dig til Eiendom, og de skulle sætte deres Slotte i dig og gjøre deres Boliger i dig; de, de skulle æde din Frugt, og de, de skulle drikke din Melk. 5 Og jeg vil gjøre Rabba til Kamelers Bolig, og Ammons Børn til Faareleie; og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land, 7 derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren. 8 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne, 9 derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,
  • Hebr 12:6-7 : 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
  • Åp 18:7-8 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • Esek 26:2 : 2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,
  • Esek 29:6-7 : 6 Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp. 7 Naar de toge fat paa dig med Haanden, saa sønderbrødes du og søndersled dem hele Siden, og naar de hældte sig paa dig, blev du sønderbrudt og kom alle Lænder paa dem til at staae (stille).
  • Esek 36:4-5 : 4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse; 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov;
  • Amos 1:3-9 : 3 Saa sagde Herren: For tre Damasci Overtrædelsers Skyld og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have tærsket Gilead med jernskarpe (Tærskevogne). 4 Derfor vil jeg sende en Ild i Hasaels Huus, og den skal fortære Benhadads Paladser. 5 Og jeg vil sønderbryde Stængerne i Damascus, og udrydde Indbyggerne af Avens Dal, og den, som holder Spiret, af Beth-Eden; og Folket af Syrien skal bortføres til Kir, sagde Herren. 6 Saa sagde Herren: For tre Assas Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have bortført (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse, at overantvorde dem til Edom. 7 Derfor vil jeg sende en Ild paa Assas Muur, og den skal fortære dens Paladser. 8 Og jeg vil udrydde Indbyggerne af Asdod, og den, som holder Spiret, af Asilon; og jeg vil omvende min Haand imod Ekron, og de skulle omkomme, som ere overblevne af Philisterne, sagde den Herre Herre. 9 Saa sagde Herren: For tre Tyri Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de overantvordede (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse til Edom, og de kom ikke Brødres Pagt ihu. 10 Derfor vil jeg sende en Ild paa Tyri Muur, og den skal fortære dens Paladser. 11 Saa sagde Herren: For tre Edoms Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han forfulgte sin Broder med Sværdet, og haver fordærvet sin Barmhjertighed, og hans Vrede haver altid sønderrevet, og han holder sin Grumhed evindeligen. 12 Derfor vil jeg sende en Ild i Theman, og den skal fortære Bozras Paladser. 13 Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.
  • Amos 6:1 : 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
  • Obad 1:10-16 : 10 For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig. 11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem. 12 Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag. 13 Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag. 14 Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag. 15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved. 16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Og Engelen, den, som talede med mig, sagde til mig: Raab og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkjærhed.

  • 80%

    16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.

    17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.

  • Sak 8:1-2
    2 vers
    78%

    1 Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:

    2 Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær over Zion med en stor Nidkjærhed, ja, jeg haver med stor Grumhed været nidkjær over den.

  • 2 Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).

  • 75%

    31 Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,

    32 for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

  • 6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.

  • 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • Hag 1:8-9
    2 vers
    74%

    8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.

    9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.

  • 12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar?

  • 73%

    14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.

    15 Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.

  • 6 at de skulle blive sønderknuste, (det ene) Folk ved det andet, og (den ene) Stad ved den anden; thi Gud forfærder dem med allehaande Angest.

  • 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.

  • 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 73%

    14 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gjøre eder Ondt, der eders Fædre fortørnede mig, sagde den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke,

    15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.

  • 11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

  • 14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.

  • 6 Thi see, jeg opreiser Chaldæerne, et bittert og hastigt Folk, som gaaer frem saa vidt, (som) Landet er, at indtage Boliger, som ikke høre det til.

  • 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.

  • 25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 25 Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, og skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk, som dette er?

  • 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.

  • 8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.

  • 14 Thi see, jeg opreiser et Folk over eder, Israels Huus! siger Herren, den Zebaoths Gud, og de skulle fortrykke eder fra (der), hvor man kommer fra Hamath, indtil Bækken paa den slette Mark.

  • 2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.

  • 72%

    13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.

    14 Og jeg vil gjøre dig til et øde (Sted) og til Forhaanelse iblandt Hedningerne, som ere trindt omkring dig, for hvers Øine, som gaaer forbi.

    15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —

  • 18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.

  • 17 Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.

  • 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.

  • 8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.

  • 29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?