Jesaja 10:25
Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.
Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
23 Thi en (fuld) Fordærvelse, og som er (fast) bestemt, gjør Herren, den Herre Zebaoth, midt udi alt Landet.
24 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
26 Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.
11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?
12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
25 at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.
13 Saa skal min Vrede fuldendes, og jeg vil lade min Grumhed hvile paa dem og trøste mig (derved); og de skulle kjende, at jeg, Herren, jeg haver talet i min Nidkjærhed, naar jeg haver fuldendt min Grumhed paa dem.
25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
31 Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset.
8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
24 Herrens grumme Vrede skal ikke afvende sig, indtil han gjør, og indtil han stadfæster sit Hjertes Anslag; i de sidste Dage skulle I forstaae eder derpaa.
12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
8 Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes.
11 Herren haver fuldkommet sin Grumhed, udøst sin grumme Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvolde.
11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
20 Herrens Vrede skal ikke vende om, indtil han haver gjort det, og indtil han haver stadfæstet sit Hjertes Forsæt; i de sidste Dage skulle I vel faae Forstand derpaa.
15 Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
42 Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
6 Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.
25 Herren haver opladt sit Liggendefæ og udført sin Vredes Vaaben; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths Gjerning i de Chaldæers Land.
5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse.
20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
5 De ere indkomne til at stride imod Chaldæerne, men det er kun til at fylde dem med Menneskens (døde) Kroppe, hvilke jeg lader slaae i min Vrede og i min Grumhed, og fordi jeg haver skjult mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld.
15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk.
17 Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.
8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer).
18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede.
19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.
14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
18 Thi saa sagde Herren: See, jeg vil bortkaste (som af en Slynge) Landets Indbyggere denne Gang, og trænge dem, paa det de skulle finde det.
10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
25 Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.