Jesaja 10:24
Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
25 Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.
26 Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.
31 Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset.
32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
8 Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
25 at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.
12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.
6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
4 Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet.
6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
7 See, jeg vil give en Aand i ham, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land; og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
32 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod.
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
33 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad, og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod.
11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
25 hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.
5 Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.
6 Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.
23 Thi en (fuld) Fordærvelse, og som er (fast) bestemt, gjør Herren, den Herre Zebaoth, midt udi alt Landet.
18 Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem).
16 Og der skal være en banet Vei for de Overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel den Dag, han drog op af Ægypti Land.
30 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.
23 Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.
18 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg haver hjemsøgt Kongen af Assyrien.
16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.
18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.
18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?
15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ei heller for al den Hob, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham.
32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk.
4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede,
3 See, Assur var (som) en Ceder paa Libanon, deilig med Grene, og (som) en, Skov, der giver Skygge, og høi af Væxt, og hans Top var iblandt tykke (Qviste).
10 Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem?
6 Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
21 Nu see, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, paa hvilken om Nogen hælder sig, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.
12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
12 Saa sagde Herren: Ligesom en Hyrde frier to Been eller en Ørelæp af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn fries, som boe i Samaria i et Hjørne af en Seng og hos en Sengestolpe.