Jesaja 52:4

Original Norsk Bibel 1866

Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 46:6 : 6 Og de toge deres Fæ og deres Gods, som de havde forhvervet i Canaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham,
  • Job 2:3 : 3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
  • Sal 25:3 : 3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
  • Sal 69:4 : 4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
  • Jes 14:25 : 25 at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.
  • Jes 36:1-9 : 1 Og det skede i Kong Ezechias's fjortende Aar, at Senacherib, Kongen af Assyrien, drog op imod alle Judæ faste Stæder og indtog dem. 2 Og Kongen af Assyrien sendte Rabsake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechias med en svar Hær; og han stod ved Vandløbet ved det øverste Fiskevand, ved den alfare Vei ved Blegerens Ager. 3 Da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til ham, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren. 4 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa? 5 Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig? 6 See, forlader du dig paa denne brudte Rørkjep, paa Ægypten, hvilken, om Nogen hælder sig derpaa, da gaaer den i hans Haand og borer den igjennem? Saaledes er Pharao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham. 7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede? 8 Og nu, Kjære, sæt et Pant imod min Herre, Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem. 9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld. 10 Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det. 11 Da sagde Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Kjære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaae det, og tal ikke til os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren. 12 Men Rabsake sagde: Haver min Herre sendt mig til din Herre eller til dig til at tale disse Ord? mon ikke til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres Møg og drikke deres Pis med eder? 13 Saa stod Rabsake og raabte med høi Røst paa Jødisk, og sagde: Hører den store Konges, Kongen af Assyriens, Ord! 14 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder. 15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft, 17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde. 18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand? 19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand? 20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand? 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham. 22 Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.
  • Jer 50:17 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
  • Joh 15:25 : 25 Men (dette skeer), paa det at det Ord, som er skrevet i deres Lov, skal fuldkommes: De hadede mig uforskyldt.
  • Apg 7:14-15 : 14 Men Joseph sendte hen og lod kalde sin Fader Jakob og al sin Slægt til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle. 15 Men Jakob drog ned til Ægypten; og han døde, og vore Fædre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.

  • 74%

    24Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.

    25Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem.

  • 3Thi saa sagde Herren: I ere solgte for Intet, I skulle og ikke igjenløses ved Penge.

  • 5Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.

  • 2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!

  • 72%

    5Da skal du svare og sige for Herrens din Guds Ansigt: Min Fader var en elendig Syrer, og han drog ned til Ægypten og var fremmed der med faa Mennesker; og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk.

    6Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.

  • 71%

    3Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esaias gaaer nøgen og barfodet til et Tegn og underlig Ting om efter tre Aar over Ægypten og over Morland,

    4saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.

  • 71%

    4at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

    5Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.

    6Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.

  • 6Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.

  • 29Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret.

  • 17Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.

  • 23Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.

  • 70%

    17Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.

    18Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg haver hjemsøgt Kongen af Assyrien.

  • 23Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.

  • 33Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.

  • 15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 18Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.

  • 36Hvorfor løber du (saa) meget bort for at omskifte din Vei? (men) du skal ogsaa beskjæmmes af Ægypten, ligesom du beskjæmmedes af Assyrien.

  • 14Og jeg vil vende Ægypti Fængsel og føre dem tilbage i Pathros Land, til det Land, (hvor de have havt) deres Handel, og de skulle der være et fornedret Rige.

  • 2Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.

  • 18Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.

  • 11Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.

  • 16Og der skal være en banet Vei for de Overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel den Dag, han drog op af Ægypti Land.

  • 12Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.

  • 25at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.

  • 19Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).

  • 6Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.

  • 14Saa sagde Herren: Ægyptens Arbeide og Morlands og de Sabæers Kjøbmandskab, de høie Folk skulle komme over til dig og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme over; de skulle nedbøie sig for dig, de skulle bede for dig, (sigende:) Hos dig alene er Gud, og der er Ingen ydermere foruden (den) Gud.

  • 11Men Ephraim er ligesom en forlokket Due, (som har) ingen Forstand; de raabte paa Ægypten, (og) de gik til Assyrien.

  • 20For hans Arbeide, med hvilket han tjente imod den, haver jeg givet ham Ægypti Land; thi de gjorde det for mig, siger den Herre Herre.

  • 17Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,

  • 18Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem).

  • 11Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.

  • 25hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.

  • 15saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der,

  • 6Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.

  • 8Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.

  • 16Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 13fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.

  • 14Er (da) Israel en Tjener? eller er han en hjemmefødt Træl? hvorfor er han bleven til Rov?

  • 6Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.

  • 11Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder,

  • 22Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.

  • 9Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den.