Jesaja 19:23
Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.
Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Paa den samme Dag skal Israel være den Tredie med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden,
25 hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.
16 Og der skal være en banet Vei for de Overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel den Dag, han drog op af Ægypti Land.
15 Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.
16 Paa den samme Dag skulle Ægypterne være som Qvinderne, og forfærdes og frygte for den Herre Zebaoths Haands Bevægelse, hvilken han skal bevæge over dem.
17 Og Judæ Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; hver, som kommer dette ihu hos sig selv, skal frygte sig for den Herre Zebaoths Raad, som han haver raadslaget over dem.
18 Paa den samme Dag skulle der være fem Steder i Ægypti Land, som skulle tale med Canaans Tungemaal og sværge ved den Herre Zebaoth; (een af dem) skal kaldes Ir-Haheres.
19 Paa den samme Dag skal Herrens Alter være midt i Ægypti Land, og Herrens Støtte ved Landemærket deraf.
20 Og den skal være den Herre Zebaoth til et Tegn og til et Vidne i Ægypti Land; thi de skulle raabe til Herren for deres Skyld, som fortrykke (dem), og han skal sende dem en Frelser og en Mægtig, og frie dem.
21 Og Herren skal kjendes af Ægypterne, og Ægypterne skulle kjende Herren paa den samme Dag, og de skulle tjene (ham) med Slagtoffer og Madoffer, og love Herren Løfte og betale det.
22 Og Herren skal slaae Ægypten, (ja, han skal) slaae og læge; og de skulle vende om til Herren, og han skal bønhøre dem og læge dem.
1 Ægypti Byrde: See, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt, og Ægypternes Hjerte smelte midt i dem.
2 Og jeg vil sætte sammen Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride, hver imod sin Broder, og hver imod sin Næste, Stad imod Stad, Rige imod Rige.
12 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal tærske fra Flodens Strøm indtil Ægypti Bæk, og I, Israels Børn, I skulle samles, den Ene efter den Anden.
13 Og det skal skee, paa den samme Dag skal man blæse i en stor Basun, saa skulle de Fortabte i Assyriæ Land komme og de Fordrevne i Ægypti Land, og tilbede for Herren paa det hellige Bjerg i Jerusalem.
17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
18 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Herren hvisle ad Fluen, som er ved Flodernes Ende i Ægypten, og ad Bien, som er i Assyrias Land.
5 Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.
3 Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esaias gaaer nøgen og barfodet til et Tegn og underlig Ting om efter tre Aar over Ægypten og over Morland,
4 saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.
12 Paa den samme Dag skal man og komme ind til dig fra Assur af og (indtil) de faste Stæder, og fra de faste Stæder indtil Floden, og fra Hav til Hav, og fra Bjerg til Bjerg.
10 Thi jeg vil føre dem tilbage fra Ægypti Land og samle dem fra Assyrien, og jeg vil føre dem til Gileads Land og Libanon, og der skal ikke findes (Rum) for dem.
11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
4 Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
13 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar fyrretyve Aar ere tilende, vil jeg samle Ægypterne fra Folkene, hvor de vare adspredte.
14 Og jeg vil vende Ægypti Fængsel og føre dem tilbage i Pathros Land, til det Land, (hvor de have havt) deres Handel, og de skulle der være et fornedret Rige.
4 Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
14 Saa sagde Herren: Ægyptens Arbeide og Morlands og de Sabæers Kjøbmandskab, de høie Folk skulle komme over til dig og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme over; de skulle nedbøie sig for dig, de skulle bede for dig, (sigende:) Hos dig alene er Gud, og der er Ingen ydermere foruden (den) Gud.
9 Paa den samme Dag skal udgaae Bud for mit Ansigt i Skibene til at forfærde Morland, (som er saa) trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægypti Dag, thi see, den kommer.
11 Og han skal komme og slaae Ægypti Land; dem, som (høre) til Døden, (skal han skaffe) til Døden, og dem, som (høre) til Fængslet, til Fængslet, og dem, som (høre) til Sværdet, til Sværdet.
12 Og jeg vil antænde en Ild i Ægyptens Guders Huse, og han skal opbrænde dem, og han skal tage dem fangne, og han skal iføre sig Ægypti Land, ligesom en Hyrde ifører sit Klædebon, og drage ud derfra med Fred.
3 De skulle ikke blive i Herrens Land; men Ephraim skal drage igjen til Ægypten, og de skulle æde urene Ting i Assyrien.
23 Og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Hedningerne, og jeg vil bortkaste dem i Landene.
19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
20 Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden.
13 Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land:
2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
24 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
36 Hvorfor løber du (saa) meget bort for at omskifte din Vei? (men) du skal ogsaa beskjæmmes af Ægypten, ligesom du beskjæmmedes af Assyrien.
3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
19 Og jeg vil udføre (mine) Domme i Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 Derfor, see, jeg (vil komme) til dig og til din Strøm, og gjøre Ægypti Land til aldeles øde Ørkener, fra Syene Taarn og indtil Morlands Landemærke.
24 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
4 Thi saa sagde den Herre Herre: Mit Folk foer først ned til Ægypten at være fremmed der, og (siden) fortrykte Assur dem for Intet.
18 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
6 Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.
6 Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
8 Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri.
3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
6 Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.