Haggai 1:10
Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren.
7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.
8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
9 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn, eders Havers og eders Viingaardes og eders Figentræers og eders Oliegaardes mange (Frugter) aad Kaalormen; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
11 Thi jeg haver kaldet Tørhed over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden skulde udgive (af sig), og over Folket og over Fæet og over alt Hænders Arbeide.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.
12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn.
13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.
17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
10 Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi).
11 Og jeg vil skjælde (og straffe) Æderen for eders Skyld, at den ikke skal fordærve eder Frugten paa Landet, og Viintræet skal ikke være eder ufrugtbart paa Marken, sagde den Herre Zebaoth.
19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmodighed, og jeg vil gjøre eders Himmel som Jern, og eders Jord som Kobber.
20 Og eders Kraft skal fortæres forgjæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give sin Frugt.
24 Og de sagde ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, han, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; han skal bevare os Ugerne, (ja) de beskikkede Høsttider.
25 Eders Misgjerninger bortvende disse Ting, og eders Synder forhindre det Gode fra eder.
1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
14 da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa.
5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
4 da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.
24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt.
30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
1 Thi see, den Herre, Herre Zebaoth skal borttage af Jerusalem og af Juda alle Slags Understøtning, al Understøtning af Brød og al Understøtning af Vand,
1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, om den (store) Tørke:
30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne.
4 Thi saa haver Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og see til i min Bolig, ligesom en klar Hede over en Urt, som en tyk Sky med Dug i Høstens Hede.
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
7 Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud;
10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
12 Saaer eder til Retfærdighed, høster til Miskundhed, pløier eder nyt Land paa ny; thi (det er) Tid at søge Herren, indtil han kommer og lærer eder Retfærdighed.
13 I pløiede Ugudelighed, I høstede Uretfærdighed, I aade Løgns Frugt; thi du forlod dig paa din Vei, paa dine Vældiges Mangfoldighed.
17 Og det skal skee, at hvilke af Slægterne paa Jorden, der ikke drage op til Jerusalem til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, over dem skal Regnen og ikke være.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
19 Du Jord, hør til! see, jeg fører Ulykke over dette Folk, (som er) deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.