5 Mosebok 11:14
da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
23 Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud, thi han haver givet eder den Retfærdigheds Lærer, og han skal lade nedfare til eder Regn, ja tidlig Regn og sildig Regn i den første (Maaned).
24 Og Loerne skulle være fulde med Korn, og Persekarrene løbe over med Most og (fersk) Olie.
17 og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
11 Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn.
7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.
13 Og det skal skee, dersom I alvorligen høre mine Bud, som jeg byder eder idag, at elske Herren eders Gud, og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl,
26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne.
24 Og de sagde ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, han, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; han skal bevare os Ugerne, (ja) de beskikkede Høsttider.
11 Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
11 Thi jeg haver kaldet Tørhed over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden skulde udgive (af sig), og over Folket og over Fæet og over alt Hænders Arbeide.
9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
11 Vand dens Furer (overflødigen), nedtryk dens Rener; (ja) du skal gjøre den blød med Regndraaber, du skal velsigne dens Grøde.
11 Og jeg vil skjælde (og straffe) Æderen for eders Skyld, at den ikke skal fordærve eder Frugten paa Landet, og Viintræet skal ikke være eder ufrugtbart paa Marken, sagde den Herre Zebaoth.
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig.
10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
12 Saaer eder til Retfærdighed, høster til Miskundhed, pløier eder nyt Land paa ny; thi (det er) Tid at søge Herren, indtil han kommer og lærer eder Retfærdighed.
19 Og Herren skal svare og sige til sit Folk: See, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed, og jeg vil ikke ydermere give eder til Skjændsel iblandt Hedningerne.
9 og at I maae forlænge eders Dage i Landet, hvilket Herren svoer eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Melk og Honning.
7 Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud;
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
27 da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks Israels Synd, at du ville vise dem den gode Vei, paa hvilken de skulle vandre, og give Regn over dit Land, som du haver givet dit Folk til Arv!
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
17 Er det ikke Hvedehøst idag? jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn; saa vider og seer, at eders Onde er meget, som I have gjort for Herrens Øine, (idet) at I have begjæret eder en Konge.
21 Da vil jeg give min Velsignelse Befaling over eder i det sjette Aar, og det skal bære Grøde for de tre Aar.
36 da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks Israels Synd, at du viser dem den gode Vei, paa hvilken de skulle vandre, og giver Regn over dit Land, som du haver givet dit Folk til Arv!
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
22 Du skal redelig tiende al din Sæds Grøde, som udkommer af Marken, hvert Aar.
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
17 Og det skal skee, at hvilke af Slægterne paa Jorden, der ikke drage op til Jerusalem til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, over dem skal Regnen og ikke være.
12 Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.
2 Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal skyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter.
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.
4 Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham.
24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt.
13 Og han skal elske dig og velsigne dig og mangfoldiggjøre dig, og han skal velsigne dit Livs Frugt og dit Lands Frugt, dit Korn og din nye Viin og din Olie, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel i det Land, som han haver svoret dine Fædre at give dig.