1 Samuelsbok 12:17
Er det ikke Hvedehøst idag? jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn; saa vider og seer, at eders Onde er meget, som I have gjort for Herrens Øine, (idet) at I have begjæret eder en Konge.
Er det ikke Hvedehøst idag? jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn; saa vider og seer, at eders Onde er meget, som I have gjort for Herrens Øine, (idet) at I have begjæret eder en Konge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare Herren og Samuel.
19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle døe; thi vi lagde det Onde til alle vore Synder, at begjære os en Konge.
16 Stiller eder nu ogsaa frem og seer denne store Ting, som Herren skal gjøre for eders Øine.
1 Begjærer Regn af Herren paa den sildige Regns Tid, af Herren, som gjør Lynet, saa skal han give dem Pladskregn, ja, for enhver Mand Urter paa Marken.
12 Og der I saae, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regjere over os; alligevel Herren eders Gud var eders Konge.
13 Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder.
18 Og naar I raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.
19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os.
1 Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
14 da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
5 Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
6 Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.
26 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de (da) bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synd, naar du plager dem,
27 da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks Israels Synd, at du ville vise dem den gode Vei, paa hvilken de skulle vandre, og give Regn over dit Land, som du haver givet dit Folk til Arv!
19 Men I, I have idag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders Onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu, stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.
9 Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem.
10 Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, de, som begjærede en Konge af ham.
11 Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
21 Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad.
10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?
17 og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
35 Naar Himmelen bliver tillukket, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekjende dit Navn, og omvende sig fra deres Synder, naar du plager dem,
36 da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks Israels Synd, at du viser dem den gode Vei, paa hvilken de skulle vandre, og giver Regn over dit Land, som du haver givet dit Folk til Arv!
38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.
7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør.
1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
17 Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.
1 Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
14 Naar du kommer i det Land, som Herren din Gud giver dig, og eier det og boer deri, og du siger: Jeg vil sætte en Konge over mig, ligesom alle Hedningerne, som ere trindt omkring mig,
17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
15 Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
3 Og du skal byde Isai til det Slagtoffer, og jeg, jeg vil lade dig vide, hvad du skal gjøre, og du skal salve mig den, som jeg siger dig.
41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.
19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja, see, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde skee efter dette Ord? og han havde sagt: See, du skal det see med dine Øine og ikke æde deraf.
28 Da sagde Samuel til ham: Herren har idag revet Israels Kongerige fra dig, og han har givet din Næste det, som er bedre end du.
17 Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øine, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel?
7 Og nu, stiller eder frem, og jeg vil gaae irette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens Retfærdigheder, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre:
17 Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.
15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.
13 See, (naar) jeg tillukker Himmelen, at der ikke vorder Regn, og see, (naar) jeg byder Græshopper at æde Landet, eller naar jeg lader Pestilentse komme iblandt mit Folk,
17 Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.
18 See, jeg vil imorgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten, fra den Dag, den blev grundfæstet, og hidindtil.