Joel 2:19
Og Herren skal svare og sige til sit Folk: See, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed, og jeg vil ikke ydermere give eder til Skjændsel iblandt Hedningerne.
Og Herren skal svare og sige til sit Folk: See, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed, og jeg vil ikke ydermere give eder til Skjændsel iblandt Hedningerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Og jeg vil frelse eder af alle eders Ureenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og formere det, og ikke sende Hunger over eder.
30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne.
24 Og Loerne skulle være fulde med Korn, og Persekarrene løbe over med Most og (fersk) Olie.
25 Og jeg vil give eder Aarene igjen, som Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Kaalormen aade, (som vare) min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.
26 Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.
21 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg bønhøre, siger Herren, (ja) jeg vil bønhøre Himlene, og de, de skulle bønhøre Jorden;
22 og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten og Olien, og de, de skulle bønhøre Jisreel.
19 Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.
17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.
12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
14 da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.
14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
13 See, de Dage komme, siger Herren, at Plovmanden skal naae Høstmanden, og den, som træder Viindruer, (skal naae) den, som langsomt udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most, og alle Høiene smelte.
14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
20 Og den fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder, og bortstøde ham i et tørt og (meget) øde Land, hans Ansigt mod Havet i Øster, og hans Ende til det yderste Hav; og hans Stank skal opfare, og hans onde Lugt skal opfare, thi han tog sig store Ting for at gjøre.
21 Frygt ikke, du Land! fryd dig og vær glad; thi Herren haver taget sig store Ting for at gjøre.
11 Og jeg vil skjælde (og straffe) Æderen for eders Skyld, at den ikke skal fordærve eder Frugten paa Landet, og Viintræet skal ikke være eder ufrugtbart paa Marken, sagde den Herre Zebaoth.
12 Og alle Hedningerne skulle prise eder salige; thi I, I skulle være et behageligt Land, sagde den Herre Zebaoth.
8 Herren svoer ved sin høire Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke ydermere give dine Fjender dit Korn til Spise, ei heller skulle en Udlændings Børn drikke din Most, som du haver arbeidet for.
17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
22 Saa sagde din Herre, Herren, og din Gud, som vil udføre sit Folks (Sag): See, jeg tog det Bæger, (hvoraf) man raver, af din Haand, (ja) min Grumheds Bægers Bærme, den skal du fremdeles ikke drikke mere.
17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse.
18 Dog jeg vil i de samme Dage, siger Herren, ikke (aldeles) gjøre Ende paa eder.
19 Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.
10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes.
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
2 Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Most skal slaae hende feil.
19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.
20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.
14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
14 Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.
11 Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
51 Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig.
9 Derfor vil jeg komme igjen og tage mit Korn igjen paa sin Tid, og min Most paa sin bestemte Tid, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, (som hun havde) at skjule sin Blusel med.
6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren.
9 Thi see, jeg (vil komme) til eder, og jeg vil vende Ansigtet til eder, og I skulle dyrkes og saaes.
19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.