Jesaia 30:19

Original Norsk Bibel 1866

Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 65:24 : 24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.
  • Jes 60:20 : 20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.
  • Matt 7:7-9 : 7 Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades; 8 thi hver den, som beder, han faaer, og den, som leder, han finder, og den, som banker, ham skal oplades. 9 Eller hvilket Menneske er der af eder, som, ifald hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Steen? 10 Og dersom han beder ham om en Fisk, vil give ham en Slange? 11 Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
  • Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
  • Jes 58:9 : 9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,
  • Jes 61:1-3 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse, 2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hevns Dag, til at trøste alle Sørgende, 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
  • Jes 65:9 : 9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
  • Jes 25:8 : 8 Han skal opsluge Døden til Seier, og den Herre Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter, og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden, thi Herren haver talet det.
  • Jes 35:10 : 10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
  • Jes 40:1-2 : 1 Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige. 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
  • Jes 46:13 : 13 Jeg haver ladet min Retfærdighed komme nær til, den skal ikke være langt borte, og min Salighed skal ikke tøve; men jeg vil give Salighed i Zion, (og) Israel min Herlighed.
  • Jes 54:6-9 : 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer. 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer. 12 Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene. 13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred. 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
  • Jes 65:18 : 18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig (Tid ved det), som jeg skaber; thi see, jeg skaber Jerusalem til Fryd, og dens Folk til Glæde.
  • Jes 10:24 : 24 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.
  • Jes 12:3-6 : 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder. 4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit. 5 Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord! 6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
  • Luk 6:21 : 21 Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.
  • Rom 11:26 : 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
  • Ef 3:20 : 20 Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,
  • 1 Joh 5:14-15 : 14 Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os. 15 Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
  • Åp 5:4 : 4 Og, jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplade og læse Bogen, ei heller til at betragte den.
  • Åp 7:17 : 17 Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder, og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.
  • Jer 29:11-13 : 11 Thi jeg, jeg veed de Tanker, som jeg haver tænkt over eder, siger Herren, (nemlig) Fredstanker og ikke til Ulykke, at give eder (Belønning) paa det Sidste og (eders) Forhaabning. 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder. 13 Og I skulle søge mig og finde, naar I søge mig i eders ganske Hjerte.
  • Jer 30:12 : 12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.
  • Jer 31:6 : 6 Thi der er en Dag, (da) Vogtere skulle raabe paa Ephraims Bjerg: Staaer op og lader os gaae op til Zion, til Herren vor Gud.
  • Jer 31:9 : 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
  • Jer 31:12 : 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
  • Jer 33:3 : 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.
  • Jer 50:4-5 : 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Jer 50:28 : 28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn.
  • Jer 51:10 : 10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.
  • Esek 20:40 : 40 Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høie Bjerg, siger den Herre Herre, der skal alt Israels Huus, alle de i Landet, tjene mig; der vil jeg have Behagelighed til dem, og der vil jeg spørge efter eders Opløftelsesgaver og det Første af eders Gaver, med alle de Ting, som I hellige.
  • Esek 36:37 : 37 Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil endnu i dette (Stykke) lade mig adspørges af Israels Huus til at gjøre ved dem (dette): Jeg vil formere dem med Mennesker som med Faar.
  • Esek 37:25-28 : 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen. 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen. 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
  • Mika 4:9 : 9 Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?
  • Sef 3:14-20 : 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter! 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere. 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke. 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang. 18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende. 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi. 20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
  • Sak 1:16-17 : 16 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem. 17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
  • Sak 2:4-7 : 4 Da sagde jeg: Hvad komme disse til at gjøre? og han sagde, sigende: Hine vare de Horn, som adspredte Juda, paa den Maade, at Ingen opløftede sit Hoved; men disse ere komne til at forfærde dem, at nedkaste Hedningernes Horn, deres, som opløftede Horn imod Judæ Land til at adsprede det. 5 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand. 6 Og jeg sagde: Hvor gaaer du hen? og han sagde til mig: Til at maale Jerusalem, at see, hvor vid den (skal være), og hvor lang den (skal være). 7 Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
  • Sak 8:3-8 : 3 Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg. 4 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skulle endnu sidde gamle Mænd og gamle Qvinder paa Jerusalems Gader, og den Mand, som (haver) sin Stav i sin Haand for (sine) Dages Mangfoldigheds Skyld. 5 Og Stadens Gader skulle fyldes med unge Drenge og unge Piger, som lege paa dens Gader. 6 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth. 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: See, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang. 8 Og jeg vil lade dem komme, og de skulle boe midt i Jerusalem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud i Sandhed og Retfærdighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19 Og jeg vil fryde mig i Jerusalem og glæde mig iblandt mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst i den.

  • 18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.

  • 20 Og Herren skal give eder Brød i Angest, og Vand i Trængsel, og ingen af dine Lærere skal bortflye ydermere, men dine Øine skulle see dine Lærere.

  • 75%

    8 (Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion.

    9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.

  • 16 Saa sagde Herren: Forhindre din Røst fra Graad, og dine Øine fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbeide, siger Herren, og de skulle komme tilbage af Fjendens Land.

  • 19 Og Herren skal svare og sige til sit Folk: See, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed, og jeg vil ikke ydermere give eder til Skjændsel iblandt Hedningerne.

  • 13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.

  • 9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,

  • 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.

  • 3 Thi Herren haver trøstet Zion, han trøster alle dens øde Steder, og gjør dens Ørk ligesom Eden, og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes i den Fryd og Glæde, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

  • 5 Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk over dig? og hvo skulde vige (af Veien) for at spørge, om (det gaaer) dig vel?

  • 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.

  • 73%

    17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.

    18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis.

  • 14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.

  • 73%

    14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.

    15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.

  • 10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).

  • 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!

  • 18 Deres Hjerte raabte til Herren: (O) Zions Datters Muur! lad Graad flyde ned som en Bæk Dag og Nat, giv dig ingen Hvile, lad din Øiesteen ikke holde stille.

  • 11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).

  • 19 See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?

  • 13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem.

  • 32 Og hvad skal han svare Folkets Bud? at Herren haver grundfæstet Zion, paa det de Elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.

  • 17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.

  • 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.

  • 12 Og de skulle kalde dem et helligt Folk, Herrens Igjenløste, og dig skal man kalde en søgt (Stad, ja) en Stad, som ikke er forladt.

  • 9 Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud!

  • 20 Besku Zion, vore Forsamlingers Stad; dine Øine skulle see Jerusalem, en rolig Bolig, et Paulun, som ikke skal nedtages, hvis Nagler skulle ikke uddrages evindeligen, og intet af dens Reb sønderrykkes.

  • 1 Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige.

  • 8 Han skal opsluge Døden til Seier, og den Herre Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter, og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden, thi Herren haver talet det.

  • 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.

  • 71%

    16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

    17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.

  • 71%

    9 Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?

    10 Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.

  • 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!

  • 1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.

  • 13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

  • 18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

  • 4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • 10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den,

  • 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.

  • 3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,

  • 29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.

  • 4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.

  • 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder.